En ting synes sikker: Middelhavsstrande højt belagt med blege nordboer og andre turister, der indhyllet i en dunst af sololie og friture optager hver ledig kvadratcentimeter, hører fortiden til.
Heller ikke happy hour i baren ved poolen eller udflugterne i overfyldte busser er en god idé, så længe coronavirussen truer. Hvis gæsterne altså overhovedet kan nå frem til feriestederne.
Men nu er branchefolk og myndigheder i gang med at designe nye og coronasikre modeller.
Der er al mulig grund til at tænke både hurtigt og kreativt. I tørre, økonomiske nøgletal bidrager turismen med 13 procent af Italiens bruttonationalprodukt mod 15 procent i Spanien og 20 procent i Grækenland. Betydningen for beskæftigelsen er tilsvarende eller større.
I visse regioner, som Spaniens Kanariske Øer, lever op mod halvdelen af befolkningen af feriegæsterne, og de lokale myndigheder regner med, at epidemien vil få øernes økonomi til at skrumpe med en femtedel i 2020.
Hvis man her og i andre turistområder skal undgå en social katastrofe, haster det med at finde en løsning. I både Italien, Spanien og Grækenland arbejdes der da også på højtryk med at redde i det mindste en smule af sæsonen.
Men meget tyder på, at det i hvert fald i første omgang bliver uden turister fra andre europæiske lande.
Forsigtig Bruxelles
I mandags blev emnet bragt op i EU-regi, da turismeministrene fra EUs 27 medlemslande mødtes – virtuelt – for at tage hul på diskussionen. Fra dansk side deltog erhvervs- og vækstminister Simon Kollerup (S).
Løsninger er påtrængende: Turisme bidrager til hele ti procent af hele EUs samlede bruttonationalprodukt (BNP), og OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling – har tidligere anslået, at sektoren står til at skrumpe med svimlende 70 procent som konsekvens af den aktuelle krise.
I Bruxelles er diskussionen blevet en stadig mere akavet elefant i rummet, i takt med at det har stået klart, at rejser mellem medlemslandene denne sommer bliver mindre og mindre realistisk.
Officielt har man gået forsigtigt med dørene og afholdt sig fra at dømme sommerferien helt ude. For et par uger siden kom kommissionsformand Ursula von der Leyen for skade at opfordre til, at man holdt igen med at bestille ferier denne sommer. Siden måtte hun justere sine udtalelser til, at hun godt kunne se for sig, at det kunne gøres på en smart måde.
»Jeg tror, vi vil komme på smarte løsninger for at kunne holde ferie. Måske på en lidt anden måde, med nye hygiejnetiltag og mere social distancering,« sagde Ursula von der Leyen i et interview med en portugisisk TV-station.
Hvordan det i så fald kunne tage sig ud, får hun selv mulighed for at komme med et bud på. Konklusionen på ministermødet mandag blev således, at EU-Kommissionen opfordres til at udarbejde en guideline for rejserestriktionerne – formentligt som en del af den åbningsstrategi, der allerede arbejdes på.
Malta foreslår helbredspas
De færreste tror dog på, at det allerede denne sommer vil blive muligt at lukke op i et omfang, der eksempelvis vil tillade danske turister at rejse mod varmere himmelstrøg sydpå. Udfordringen er blandt andet, at en lang række lande – Danmark inklusive – i øjeblikket har lukket sine grænser, og der er ikke udsigt til, at det vil blive ændret foreløbig.
Og selv når grænserne internt i EU bliver åbnet på ny, vil der efter alt at dømme blive behov for en form for helbredsvisitation ved grænserne. Malta har eksempelvis foreslået en slags helbredspas, hvor det dokumenteres, at den rejsende er sund og rask.
Men lige nu er opmærksomheden i stedet rettet mod at skabe forhold, der kan sikre, at indenrigsturismen kan få så gode betingelser som muligt.
Problemstillingen ventes også at komme til at spille en rolle i de i gangværende diskussioner om de økonomiske genopretningsplaner, som EU skal forsøge at samle sig om den kommende tid. Her vil de sydeuropæiske lande forventeligt kæmpe for at få dækket de store tab, en tabt sommer kommer til at udgøre i deres i forvejen trængte økonomier.
For nok kan man muligvis skabe rammer, der tillader, at italienere eksempelvis kan rejse rundt internt i Italien hen over sommeren, men det vil under ingen omstændigheder komme i nærheden af at kompensere for den indtjening, som nordeuropæiske turister hvert år sikrer de sydlige lande.
Parceller og parasoller
I det populære sydeuropæiske rejseland forsøger både myndigheder og brancheorganisationer ikke desto mindre at se den positive side af sagen ud fra devisen om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget:
De lukkede grænser holder ganske vist velbeslåede udenlandske gæster væk, men samtidig vil det være umuligt for italienerne at slippe ud for holde ferie på mere eksotiske destinationer.
Og selv om branchforeningen Federazione Italiana Imprese Balneari forudser et fald på 40 procent i antallet af betalende gæster – i Italien »drives« de fleste strande af forpagtere, der tager entré – ville der alligevel ikke være plads til flere.
Markant større afstand mellem parasoller og liggestole bliver nemlig en helt grundlæggende betingelse for denne sommer at kunne ligge på de italienske strande.
En række strande i den nordlige Veneto-region er blevet enige om et coronaregelsæt med 18 punkter, der blandt andet foreskriver en sikkerhedsafstand på minimum fire meter samt online-reservation.
Andre steder i Italien planlægger man at »udstykke« parceller på ti kvadratmeter til hver familie eller gruppe af badegæster.
Der findes også forskellige ideer til, hvordan adskillelsen etableres. Mens nogle vil nøjes med snore, taler andre om bambushegn. Og alle er enige om, at det vil være bedst at undgå plexiglas.
Servering ved liggestolen
Det bliver imidlertid – hvis den italienske regering går med til at åbne strandene – en sommer uden boldspil og med aktiviteter i eller på vandet som de eneste tilladte. Samtidig forsvinder en af de store attraktioner for mere magelige badegæster – strandbarerne.
Af samme årsag forbereder firmaer over hele landet cateringløsninger, så man kan få serveret sin mojito eller iskolde birra med aperitivo direkte ved liggestolen og på »parcellen«, hvor mundbind næppe vil være påbudt.
Blandt de mindre charmerende, men nødvendige, initiativer er såkaldte »covid detectors«, der kan desinficere hænder og fødder samt aflæse, om badegæsterne har feber. Et firma i Venedig-området er klar med en prototype, der har fået navnet »Spray for life«.
Der er også planer om at indrette en slags »bilvasketunneler« for liggestole og drømmesenge, så de let og effektivt kan desinficeres efter brug.
Ikke råd til en sommer uden turisme
På den anden side af Det Thyrrenske Hav, i Spanien, er forberedelserne knap så detaljerede, men også her håber man at holde skindet på næsen, hvis der åbnes for indenlandsk turisme.
I den store sydlige region Andalusien, hvis kystlinje er et stort turistresort, er de lokale myndigheder klar til at åbne strandene, hvis centralregeringen giver tilladelse. Men det bliver med adgangsbegrænsning og kommunalt politi som »gårdvagter«.
Kontrollen bliver imidlertid langt vanskeligere at udføre end i Italien. Dels fordi de spanske strande er offentlige områder med fri adgang. Dels fordi de især ved Atlanterhavskysten i mange tilfælde er afsides beliggende.
Det gælder blandt andet i Cádiz-provinsen, der huser nogle af det sydlige Spaniens eneste uberørte og ofte mange kilometer lange strande. Men Manuel Flor, der er borgmester i Vejer de la Frontera, er parat til at mobilisere alt, hvad der kan krybe og gå.
»Vi har ikke råd til at give afkald på sæsonen. Vi har ikke råd til en sommer uden turisme,« siger han til El Diario Vasco.
