Det var med en vis skepsis, at medierne i de sydeuropæiske lande onsdag morgen varmede op til præsentationen af EU-Kommissionens forslag til en genopretningsfond.
Var sidste uges banebrydende fransk-tyske aftale om at hjælpe coronaepidemiens hårdest ramte lande med overførsler og ikke kun lån for god til at være sand?
Og ville kommissionsformand Ursula von der Leyen i stedet komme den nordeuropæiske sparebande, der blandt andet omfatter Danmark, i møde med et slattent kompromis, spurgte bekymrede kommentatorer.
Så meget desto højere lød lettelsens suk, da Ursula von der Leyen fremlagde et forslag, der lægger sig tæt op af aftalen mellem den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
»Der er tale om et historisk skridt, der får alarmerne til at ringe i nogle nordeuropæiske lande, men som tænder håb i syd,« skrev den store spanske avis El País, der står det regerende socialistparti nær, om en »historisk genoprettelsesplan uden fortilfælde«.
På politisk niveau glædede den italienske premierminister, Giuseppe Conte, sig over et »optimalt signal fra Bruxelles« og mindede sine hjemlige politiske modstandere om, hvordan regeringens tro på en europæisk løsning hånligt var blevet afskrevet som »fantasteri«.
I Madrid konstaterede premierminister Pedro Sánchez mere pragmatisk, at EU-Kommissionens forslag »indeholder flere af vores krav« men tilføjede, at det nu handler om hurtigst muligt at få forhandlet en endelig aftale på plads, så genopbygningsarbejdet kan komme i gang.
Udenrigsminister vil sænke skatter
Italien, der har været særlig hårdt ramt af coronaepidemien, bliver ikke overraskende den største modtager af hjælp fra den nye fond på 750 milliarder euro svarende til 5.600 milliarder kroner.
Ifølge avisen La Stampa kan det sydeuropæiske land se frem til en samlet finansiel saltvandsindsprøjtning på 172 milliarder euro, heraf de 82 milliarder i form af overførsler.
Spanien står ifølge EU-Kommissionens forslag til at få udbetalt 140 milliarder euro, hvoraf de 77 ikke skal betales tilbage.
Der er tale om hjælp i en størrelsesorden, som ifølge tidligere vurderinger fra den italienske regering betyder, at landene kan undgå andre og stærkt upopulære hjælpeordninger, hvor der med støtten følger finanspolitisk kontrol.
Betingelser for, hvordan og på hvad midlerne fra den nye fond bruges, bliver givetvis et vigtigt punkt under de kommende ugers forhandlinger. Og i den forbindelse hjælper det næppe på velviljen hos den nordeuropæiske spareklub, at den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, lægger op til skattelettelser.
»Vores vigtigste prioritet lige nu må være at sænke skatterne. Vi må ikke begå samme fejl som for ti år siden efter krisen i 2008,« skrev Di Maio, der tilhører den EU-skeptiske fløj af Femstjernebevægelsen tirsdag aften, med polemisk timing og få timer før von der Leyens præsentation, på Facebook.
