Mette Frederiksen vil fremskynde vaccineproces: »Det er et spørgsmål om liv og død lige nu«

Statsminister Mette Frederiksen vil have fremskyndet processen med at godkende og distribuere vaccinen fra Oxford/AstraZeneca, meddelte hun på et pressemøde tirsdag. Senere på måneden ventes Det Europæiske Lægemiddelagentur at godkende vaccinen, og på det tidspunkt skal den allerede være klar til brug, mener statsministeren. Andre EU-lande har foreslået noget tilsvarende.

Den 29. januar skal Det Europæiske Lægemiddelagentur tage stilling til, om AstraZeneca-vaccinen udviklet på Oxford Universitet kan godkendes til brug i EU-landene. Men vaccinen skal allerede nu sendes ud til medlemslandene, så den kan tages i brug i samme øjeblik, den er godkendt, mener statsminister Mette Frederiksen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark vil sammen med flere andre EU-lande presse på for at kunne tage vaccinen fra Oxford/AstraZeneca hurtigere i brug.

Det meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde efter tirsdagens partilederdebat i Folketinget.

Det er »et spørgsmål om liv og død lige nu«, sagde statsministeren ifølge dr.dk.

Regeringen ville tirsdag sende et brev til EU, hvor man opfordrer til, at man allerede nu begynder at distribuere og fordele vaccinen fra Oxford/AstraZeneca, så den kan tages i brug, så snart Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt brug af vaccinen.

Efter planen skal EMA 29. januar tage stilling til, hvorvidt vaccinen, som er udviklet på Oxford Universitet og produceret af medicinalproducenten AstraZeneca, kan godkendes til brug i EUs medlemslande.

Bliver der givet grønt lys, skal vaccinen allerede være sendt ud til medlemslandene, så den kan tages i brug, mener statsministeren.

Forventelig vil det fremskynde processen med en lille uge.

Da EMA godkendte brugen af vaccinen fra Pfizer/BioNTech, skete det 21. december. Seks dage senere, 27. december, blev de første vaccineret i Danmark.

I Storbritannien har man allerede udstedt en såkaldt nødgodkendelse til brug af vaccinen, og den britiske befolkning har således fået skudt doser af vaccinen ind i kroppen siden begyndelsen af januar.

Danmark har via EU bestilt lidt flere end 3,9 millioner doser af Oxford/AstraZeneca-vaccinen, hvormed i underkanten af to millioner borgere kan vaccineres, eftersom den ligesom vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech kræver to stik.

Danmark står ikke alene med ønsket om at distribuere vaccinen på forhånd. Både Irland og Grækenland har talt for samme arrangement.

Torsdag skal EUs regeringschefer diskutere EUs vaccinestrategi på et virtuelt topmøde, hvor forslaget fra de tre lande forventelig vil blive diskuteret.

En speciel proces

Vaccinen fra Oxford/AstraZeneca har levet en omtumlet tilværelse, efter at en række kontroltest i efteråret viste forskellige resultater med hensyn til effektivitet.

Mens vaccinerne fra Pfizer/BioNTech begge har målt op til 95 procent effektivitet, var resultaterne mere svingende i forsøgene med Oxford/AstraZeneca. Officielt vurderes vaccinen i dag at have en effektivitet på 70 procent, et tal, der beror på et gennemsnit fra to forskellige kontrolgrupper, som har modtaget forskellige doser af vaccinen.

På trods af at vaccinen fra Oxford/AstraZeneca har vist sig mindre effektiv sammenlignet med Pfizer og Moderna, har den dog en lang række klare fordele:

Den er langt billigere, hurtigere at producere og kan ikke mindst holde sig i seks måneder ved almindelig køleskabstemperatur.

Disse egenskaber gør, at vaccinen fra AstraZeneca sandsynligvis vil blive mest udbredt i mindre udviklede lande, der kan få vanskeligt ved at håndtere vaccinerne fra Pfizer og Moderna under de særlige iskolde forhold.

EU-Kommissionen indgik allerede i august en forhåndskontrakt på vegne af medlemslandene om køb af 300 millioner doser af AstraZenecas vaccine med en option på yderligere 100 millioner doser.

AstraZeneca-vaccinen er baseret på virus kaldet adenovirus, som er blevet isoleret via afføring fra chimpanser. Virussen er siden blevet modificeret, så den ikke længere er i stand til at lave nye kopier af sig selv. Vaccinen instruerer kroppens immunforsvar til at angribe et særligt protein i coronavirussen – kaldet spike-proteinet.

Kamp mod uret

Det står endnu uklart, hvor mange doser vaccine Oxford/AstraZeneca kan levere på den korte bane. AstraZeneca, som står for produktionen, har tidligere garanteret, at op mod tre milliarder doser af vaccinen vil være klar til brug i 2021.

Det helt centrale spørgsmål er dog, hvor mange der kan leveres i årets første kvartal, hvor de øvrige producenter, Moderna og Pfizer, ligeledes halser efter efterspørgslen.

I Irland estimerer myndigheden, at en godkendelse af Oxford/AstraZeneca-vaccinen vil fordoble det antal doser, landet modtager i øjeblikket, og hvis det samme gør sig gældende i Danmark, vil det betyde, at vi fra februar kan vaccinere i omegnen af 120.000 om ugen. Det står dog ikke klart, om det er tilfældet.

For Danmark og det øvrige verdenssamfund gælder det, at det i øjeblikket er en kamp mod uret i forhold til at få vaccineret befolkningerne. En række mutationer af covid-19 har meldt sin ankomst de seneste uger, og frygten blandt forskere og sundhedsmyndigheder er, at en af de mutationer kan vise sig resistent over for de vacciner, som producenterne har udviklet.

EU-Kommissionen præsenterede tirsdag en vaccineplan, der indebærer, at EU-landene skal have vaccineret 70 procent af sine befolkninger til sommer. Det blev dog ikke specificeret, om det var til juni, juli eller august. I Danmark har Sundhedsstyrelsen offentliggjort en vaccinekalender, der sigter efter at have vaccineret størstedelen af befolkningen inden udgangen af juni.