Når EUs 27 regeringschefer torsdag eftermiddag logger sig ind på den fjerde videokonference, siden coronakrisen tog sin begyndelse, vil det være det første forsøg på at samle sig om en plan for, hvordan unionen bedst kommer ud af den økonomiske krise.
Mange forslag er på bordet: Fælles gæld i form af EU-obligationer, en stor redningsfond, et højere EU-budget.
Det er uklart, hvad den danske regering og Mette Frederiksen (S) vil bringe til bordet. Finansminister Nikolai Wammen (S) har hidtil kun holdt sig til at afvise ideen om fælles gæld, mens det er uklart, om regeringen er villig til at lade budgettet vokse, kaste milliarder ind i en redningsfond eller stille garantier, som EU kan optage lån for.
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, mener, at regeringen bør afstå fra alle forslag, der indebærer, at Danmark skal sende flere penge til Bruxelles.
»Danmark bør ikke medvirke i forslag af den karakter. Hvis nogen vil lave en investeringsfond med kollektive hæftelser, så fint med mig, men det er ikke noget, Danmark er forpligtet til at deltage i,« siger Morten Messerschmidt, der tidligere har siddet i Europa-Parlamentet.
»Der er ikke noget tidspunkt, hvor de danske vælgere er blevet spurgt om, hvorvidt de – som en del af EU-samarbejdet – vil acceptere at hæfte for temmelig tvivlsomme investeringer i Grækenland eller Italien,« tilføjer han.
Ikke første gang
Det synspunkt vil statsminister Mette Frederiksen (S) dog næppe komme langt med i de kommende drøftelser. Lande som Italien og Spanien står allerede midt i en recession, og ingen af de to landes økonomier var rustet til den krise, coronavirussen har kastet verden ud i.
På tværs af EUs 27 medlemslande synes enigheden hvert fald at strække sig til, at der er behov for en omfattende indsats for at hjælpe økonomierne på fode igen, mens det til gengæld er langt mere uklart, hvordan hjælpen skal tage sig ud.
Hvis de sydeuropæiske økonomier bryder sammen, vil det have katastrofal betydning for dansk økonomi. Hvordan vil du balancere det hensyn?
»Det er jo ikke første gang, at sydeuropæerne kommer og vil have hjælp fra Nordeuropa. Jeg kan komme i tanke om mange gange, vi har haft den diskussion, og det er ikke, fordi økonomien bliver bedre. Både grækernes, italienernes og spaniernes gæld er stadigvæk det dobbelte af, hvad det må være i forhold til EUs regler. Hvis italienerne står med et akut problem, så må de jo reformere deres økonomi, og så må de sørge for, at der er gennemført nogle arbejdsmarkedsreformer og pensionsreformer og skattereformer,« siger Morten Messerschmidt.
Hvis du ser bort fra renter på gæld, har de jo faktisk holdt deres budgetter bedre end eksempelvis Holland over de seneste 25 år. Deres pointe er, at når du først er inde i den her gældskarrusel, er det umuligt at komme ud igen, og derfor er der behov for et opgør med den tilgang?
»Der er jo eksempler på, at det kan lade sig gøre. Danmark kom ud af 70ernes og Anker Jørgensens gældshelvede med reformer. De kan også komme ud af deres problemer. Portugiserne er kommet ud af deres krise. Det handler om at ville det. Selvfølgelig er det da irriterende at arve en stor gæld, og det er irriterende, hvis ikke du har et organiseret arbejdsmarked og skattesystem, men det er jo bare et bevis på, hvorfor det er tovligt at blande nord- og sydeuropæiske økonomier sammen.«
Det er en krise, som ingen havde forudset eller mulighed for at foregribe. Det er vel kernen i EU-samarbejdet at hjælpe hinanden i sådan en situation?
»Jeg er heller ikke afvisende over for at hjælpe italienerne eller grækerne, eller hvem det måtte være. Jeg siger bare, det ikke bliver med en solidarisk hæftelse. Det kommer til at blive sådan, at det bliver de almindelige låneregler. Hvis italienerne kommer og vil låne nogle penge, så kan vi udstede nogle obligationer i Nationalbanken, og så kan de få lov til at låne dem og betale dem tilbage med alle de regler, der gælder for at låne penge på det internationale valutamarked.«
Opløftende kurs
Uanset hvilken redningspakke EU ender med at vedtage, vil det efter alt at dømme tvinge regeringen til at bøje sig på nogle af de krav, man hidtil har stået fast på. Både kravet om et restriktivt EU-budget svarende til en pct. af landenes BNI og Danmarks ønske om at fastholde sin rabat ligeledes ventes vanskeligere at få gennemført under de nuværende betingelser.
Morten Messerschmidt har fra sin stol fundet regeringens hidtidige EU-politik for »opløftende«, og han ærgrer sig over, at coronakrisen kan ende med at betyde, at regeringen må bløde op.
»At have en statsminister, der mener EUs budget er »gak«, er da opløftende. Det ordvalg har vi ikke set før. Problemet er bare, at Mette Frederiksen ikke tør bære det igennem hele vejen. Nu får vi et kompromis, som ikke kan leve op til det, regeringen hidtil har lovet,« siger han.
Argumentet ville jo stadig være, at en velfungerende europæisk økonomi vil komme danskerne til gode?
»Det anerkender jeg er et godt argument. Jeg har bare ikke noget evidens for, at en fælles fond eller fælles EU-obligationer skulle være det, der kunne genrejse deres økonomi,« siger Morten Messerschmidt.
»Det, der strømlinede de østeuropæiske landes finanssektorer og deres offentlige forvaltning af penge, var, at man gennem IMF (Den Internationale Valutafond, red.) lånte dem midler og så sendte folk ind, som sørgede for, at tingene kørte efter bogen. Fuldstændig strømlinet. Det er det, jeg mener, der skal til, hvis man skal rette op på forholdene i Sydeuropa.«
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
