Den officielle forklaring på de nye regler lyder umiddelbart som sund fornuft:
Når ngo-redningsskibe fyldt med migranter bliver sendt ud på lange sejlture i hårdt vintervejr, er det for at aflaste de overfyldte syditalienske modtagecentre.
Samtlige de byer længere mod nord, der indtil videre er blevet udpeget som alternative anløbshavne, har imidlertid én bestemt ting til fælles. Og det ligner alt andet end en tilfældighed.
Livorno, Salerno, Taranto, Bari, Ravenna og senest Ancora er alle regeret af centrumvenstre-koalitioner.
Andre oplagte – men hidtil ubenyttede – muligheder som Genova, Civitavecchia og Venedig har derimod borgmestre, som tilhører partierne bag regeringen.
»Den sydlige del af landet skal naturligvis ikke tage hele slæbet. Men jeg har lidt svært ved at se logikken i regeringens strategi,« siger Valeria Mancinelli, der er borgmester i midtitalienske Ancona, til la Repubblica.
Hendes partikammerat fra socialdemokratiske Partito Democratico (PD), det tidligere parlamentsmedlem Filippo Sensi, tager ingen sarkastiske forhold:
»Beslutningen om kun at sende skibe til byer regeret af PD kopierer det værste på USAs yderste højrefløj: De republikanske guvernører, der transporterer migranter hjem til (vicepræsident) Kamala Harris.«
Ondt øje til hjælpeorganisationer
Giorgia Melonis højrenationale regering vedtog i december en serie retningslinjer for hjælpeorganisationer, der redder nødstedte migranter i farvandet syd Sicilien.
Ngo’ernes skibe må ikke længere samle migranterne op i flere »portioner«, men skal straks efter hver redningsaktion søge i havn.
Og ikke en hvilken som helst havn, vel at mærke. Migranterne må kun gå fra borde i de byer, som myndighederne angiver. Ellers vanker der bøder og, i grove tilfælde, konfiskering.
Italiens højrefløj har i årevis har haft et ondt øje til »migrant-taxierne«, som den kalder ngo-skibene.
De beskyldes for med deres »service« at animere flere til at stikke til søs i synkefærdige fartøjer, og det er ikke første gang, at en regering slår til imod dem.
Mens Matteo Salvini, der er leder af det højrenationale parti Lega, var indenrigsminister i 2018-19, fik ngo-skibene totalforbud mod at anløbe italienske havne.
Det udløste imidlertid en række voldsomme konflikter med EU og de lande, hvor organisationerne hører hjemme. Samtidig tog Italiens egne domstole affære med sager mod blandt andet Salvini.
Denne gang er den nye regering under Giorgia Melonis ledelse gået mere snedigt til værks med regler, der samtidig slår to migrationsvenlige fluer med et smæk.
Der er kun et problem
Ingen siger det naturligvis lige ud, men det er ikke meget galt.
»Mange prædiker solidaritet og gæstfrihed i medierne, men når man selv skal tage mod irregulære migranter, er tonen pludselig en anden,« fastslog indenrigsminister Matteo Piantedosi forleden i et interview.
Drilleriet og – om man vil – forsøget på at »genopdrage« venstrefløjen er imidlertid kun en af fordelene ved de nye regler set fra Meloni-regeringens side.
Der er – i bedste fald – tre dages sejlads fra farvandet mellem Sicilien og Nordafrika og til eksempelvis Ancona.
Bagefter skal ngo-skibene tilbage igen, og i den periode kan de ikke redde nye migranter. Samtidig slider de lange sejladser både på både hjælpeorganisationernes nerver og deres økonomiske ressourcer.
Der er sådan set kun et problem, som til gengæld er rimelig centralt:
De nye regler og ngo-skibenes sejlen omkring langtfra redningszonen har ikke forhindret, at der i de første dage af 2023 er ankommet ti gange så mange migranter som i samme periode sidste år.
Melonis svenske »venner«
Trods den – også uden for Italien – store fokus på hjælpeorganisationernes aktiviteter bidrog de i 2022 kun med 12 procent af tilstrømningen.
Resten af migranterne nåede frem ved egen kraft. Eller blev samlet op den italienske kystbevogtning og sat i land i nærmeste havn.
Alt tyder med andre ord på, at presset på Italien – med eller uden ngo'er – ikke blot vil fortsætte men også blive kraftigt forøget, hvis de seneste ugers tendens bider sig fast.
Af samme grund tryglede Giorgia Meloni under et møde tirsdag EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at sætte migrationen over Middelhavet øverst på EUs dagsorden.
Herunder ikke mindst Italiens krav om en aftale, der fordeler de nytilkomne migranter mellem alle Unionens lande.
Kommissionsformanden lovede at gøre sit bedste. Uden større overbevisning, for det bliver ikke let.
Den nye svenske regering, der har formandskabet det kommende halve år – og som støtter sig til det indvandringsfjendske Sverigedemokraterna – har allerede slået fast, at den ikke vil røre en finger.
»De hører jo ellers til blandt Melonis bedste venner i Europa,« bemærker den tidligere socialdemokratiske EU-minister, Vicenzo Amendola, sarkastisk og tilføjer:
»Men når man leger højrenational, risikerer man at finde sammen med folk, der er endnu mere højrenationale end en selv, og som forsvarer kun deres eget lands interesser.«
