Medie: Diana ændrede historien med et TV-interview og gjorde utrolig skade på sig selv. Og det var et falskneri

Det endte med en katastrofe af et interview. Hun fremstod tabloid, bitter og hævngerrig – og det er et mysterium, hvorfor prinsesse Diana overhovedet gik med til det. En ny dokumentar mener at have svaret. Og det begynder med paranoia og et lumsk dokumentfalskneri.

Sådan ville prinsesse Diana gerne fremstå i sin udmattelseskrig mod prins Charles og ægteskabet: som ene og stærk, men med tjek på tingene. Hun var ene, men ikke stærk og havde slet ikke tjek på noget. Hun var naiv og ubegavet, og en skruppelløs journalist og hans dokumentfalsk udnyttede det, hævder ny dokumentar. Mark Cardwell/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var et TV-interview, som ændrede britisk historie. Prinsesse Diana hældte det britiske kongehus ned ad brættet. Hendes mand var utro, sagde hun, og kongefamilien var verdens værste svigerfamilie.

Men interviewet var også selvskade af en art, som bagefter rejste spørgsmålet: Hvorfor gik hun med til det?