Med 8.179 ord udstak Ursula von der Leyen kursen for EU. Særligt ét punkt vil vække bekymring i Danmark

I sin første »State of The Union«-tale hævede Ursula von der Leyen EUs klimaambitioner, lovede et bedre migrationssystem og »hintede« i retning af et direktiv, som vil give nervøse trækninger i Danmark.

Ursula von der Leyen gav onsdag sin længe ventede »State of The Union«-tale i Bruxelles. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Tallene talte for sig selv:

Med 8.179 ord og 79 minutters taletid åbnede Ursula von der Leyen, EUs tyske kommissionsformand, onsdag en ny sæson i europæisk politik.

Det var – med andre ord – en lang tale, for der venter en lang sæson i Bruxelles, hvor en lang række dagsordener presser sig på.

»Med talen, den såkaldte »State of the Union« (unionens tilstand, red.), skitserede Ursula von der Leyen EU-Kommissionens dagsordener for det kommende år, og set fra et dansk synspunkt vil særligt ét punkt blive interessant:

Spørgmålet om mindsteløn.

Upopulært forslag

EU-Kommissionen, der formelt tiltrådte i slutningen af 2019, har fra begyndelsen haft en ambition om at indføre en europæisk mindsteløn, der skal hjælpe titusindvis af litauere, estere og polakker ud af relativ fattigdom.

Set fra de danske breddegrader har man opfattet det som et mindre nobelt ærinde, eftersom en fælles EU-standard efter alt at dømme vil gribe ind i den danske model, hvor arbejdsmarkedets partnere som bekendt selv forhandler overenskomster.

De danske parlamentarikere, fagbevægelser og den socialdemokratiske regering har af samme grund lobbyet intenst mod ideen, men i sin tale onsdag gjorde Ursula von der Leyen det klart, at kommissionen inden længe vil præsentere et forslag på området.

»Alle skal have en minimumløn,« sagde den tyske formand, der dog også forsøgte at berolige de medlemslande, der allerede har en velfungerende arbejdsmarkedsmodel:

»Forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner.«

Det er dog ikke nok til at berolige Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

»De sorte skyer trækker sammen, når det kommer til mindsteløn,« siger hun.

»Ursula von der Leyen siger, at man vil foreslå en europæisk mindsteløn. Vi har haft flere møder med Kommissionen, og de kan ikke fremlægge en eneste model, som ikke er gift for den danske arbejdsmarkedsmodel. De skal blive konkrete nu, hvis de skal berolige os socialdemokrater,« påpeger den danske parlamentariker og efterlyser reel dokumentation for, at det skulle virke.

»Hun påstår i talen, at mindsteløn virker. Jeg vil gerne se dokumentation for, at det ikke bare skaber et lønloft og ødelægger den aftalemodel, som vi har i Danmark.«

EU-Domstolen med det sidste ord

En del af udfordringen – set med danske øjne – er, at det i sidste ende vil være EU-Domstolen, som kan få det endelige ord.

For selv om EU-Kommissionen med sit direktiv vil forsøge at give juridiske undtagelser og dermed friholde Danmark, kan det hypotetisk stadig ende med, at dommerne i Luxembourg skal tage stilling til spørgmålet.

Nok kan EU-Kommissionen sigte efter et direktiv, der vil tillade de enkelte medlemslande at bibeholde egen praksis, men de facto risikerer Danmark alligevel at skulle indføre en lovbestemt minimumsløn.

Et eksempel: EU-Kommissionen præsenterer et direktiv med en europæisk minimumsløn, men tillader de enkelte lande at udmønte reglerne i overensstemmelse med egen praksis.

I Danmark har vi en høj organisering, idet langt størstedelen af arbejdstagerne i Danmark er medlem af en fagforening, men alligevel er der en stor gruppe, som ikke er medlem af et fagforbund.

Hvis én fra denne gruppe af ikkeorganiserede hypotetisk set ville være bedre stillet med en europæisk mindsteløn i stedet for den, vedkommende selv forhandler hjem, kunne arbejdstageren vælge at bringe sagen for EU-Domstolen og her få Danmark dømt til at indføre en mindsteløn for alle lønmodtagere.

Det påhviler myndigheden i sidste ende at fortolke de direktiver, EU vedtager, og her er det et åbent spørgsmål, om domstolen vil vægte hensynet til medlemslandes nationale praksis over hensynet til den enkelte borgers rettigheder.

Juridiske eksperter har tidligere mindet om, at EU-Domstolen i lignende sager har vægtet hensynet til den enkelte borger over national praksis.

Større klimaambitioner

I sin tale hævede Ursula von der Leyen desuden klimaambitionerne for EU. EU-Kommissionen har nu som erklæret målsætning, at de 27 medlemslande skal reducere deres samlede udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent om mindre end ti år.

Indtil nu har EU haft en målsætning om at reducere udledningen med 40 procent inden 2030 i bestræbelserne på at være fuldstændigt klimaneutrale i 2050.

»Vi er nødt til at rykke hurtigere og gøre tingene bedre,« sagde Ursula von der Leyen i sin tale.

Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand

»At redde liv på havet er ikke et valg. De lande, som opfylder deres juridiske og moralske pligter eller er mere udsatte end andre lande, skal kunne regne med solidaritet fra hele EU.«


Kommissionsformanden varslede derudover, at EU-Kommissionen i næste uge vil præsentere en længe ventet migrationspagt, der skal erstatte den nuværende, som de facto har været brudt sammen siden flygtningekrisen i 2015 og 2016.

Det er endnu uklart, hvad det nye forslag vil indeholde, men Ursula von der Leyen gjorde det klart, at der skal være en bedre sammenhæng mellem asyl og hjemsendelser.

»Vi vil sikre et bedre link mellem asyl og hjemsendelser. Vi er nødt til at have en klar adskillelse mellem dem, der har ret til at blive, og dem, der ikke har,« sagde hun.

Hun fastslog derudover, at EU vil styrke beskyttelsen af de ydre grænser og sætte hårdere ind over for de menneskesmuglere, der fragter flygtninge og migranter over Middelhavet.

I samme ombæring kaldte Ursula von der Leyen også på »solidaritet« fra alle medlemslande i spørgsmålet, der om noget har delt medlemslandene de seneste fem år.

»At redde liv på havet er ikke et valg. De lande, som opfylder deres juridiske og moralske pligter eller er mere udsatte end andre lande, skal kunne regne med solidaritet fra hele EU,« sagde hun.

»Migration er en europæisk udfordring, og hele Europa må gøre sit,« lød det fra den tyske politiker.