Macron ville hædre nazikollaboratør som krigshelt – men så brød helvede løs

Den franske præsident kom under beskydning fra samtlige politiske fronter, da han foreslog at se bort fra Første Verdenskrigs-helten Philippe Pétains antisemitisme og nazisympatier i forbindelse med weekendens markering af 100-året for afslutningen på verdenskrigen.

FRANCE-WWI-HISTORY-CENTENARY
For Emmanuel Macron, der her besøger verdens største krigskirkegård i Nôtre Dame de Lorette, skulle markeringen af 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig have været et tiltrængt politisk frikvarter. I stedet har han rodet sig ud i en betændt polemik om historiesyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philippe Huguen/AFP/Ritzau Scanpix

Kan man på én gang være både nationalhelt og landsforræder? Og er det muligt at hylde en soldat for glorværdig indsats i den ene krig, men samtidig fordømme hans forbrydelser i en anden?

Spørgsmålet er de seneste dage blevet diskuteret intenst i Frankrig, efter at præsident Emmanuel Macron lod forstå, at han i forbindelse med weekendens 100 års-jubilæum for afslutningen på Første Verdenskrig ville hædre Philippe Pétain.

Maréchal Pétain er en mildest talt kontroversiel figur i nyere fransk historie.

Hans bedrifter som general og marskal under 1910ernes konflikter er oplagte. Et kvart århundrede senere, under Anden Verdenskrig, var Pétains handlinger imidlertid af en helt anden slags, da han som leder af det nazivenlige Vichy-regime samarbejdede med tyskerne om bl.a. jødeforfølgelser. En rolle, der har gjort ham til ikon på Frankrigs yderste højrefløj.

En papfigur af Philippe Pétain (yderst th.) i »kedeligt« diktator-selskab med spanske Francisco Franco, sovjetiske Joseph Stalin, tyske Adolf Hitler og italienske Benito Mussolini under en protest mod højrenationale lederes møde i den tyske by Koblenz sidste år.  Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRIK STOLLARZ/AFP/Ritzau Scanpix.

»Men det er en kendsgerning, at han var en stor soldat. Vi skylder vores hær og marskaller sejren (i Første Verdenskrig. red.). Og selvom jeg intet tilgiver, sletter jeg heller ikke noget i vores historie,« sagde Macron onsdag.

Det er derfor »legitimt«, at også Pétain hædres ved en mindehøjtidelighed lørdag, hvor der bliver lagt blomster på de ledende officerers grave, tilføjede præsidenten. Men det ville være synd at sige, at alle var enige.

Politikere fra både venstre og højre fløj omgående til Twitter-tasterne for at fordømme »denne skam og fornærmelse mod vores historie«, som socialisten Pierre Jouvet formulerede det.

Også Steeve Briois, der er vicepræsident for Marine Le Pens Rassamblement National, kritiserede, at præsidenten med sin »polemik om Pétain« forhindrer »en værdig og smuk hyldest« til verdenskrigens soldater.

En repræsentant for de franske jøder nøjedes med at minde om, at Pétain i 1945 blev dømt til døden for landsforræderi. En straf, der dog senere blev ændret til livsvarigt fængsel.

Så voldsom og omfattende var kritikken, at Élysée-palæet mindre end et døgn efter Macrons »historielektion« valgte at trække i land og forsikre, at det aldrig havde været meningen at lade mindehøjtideligheden omfatte Pétain.

Præsidenten har ud fra et filosofisk synspunkt - som flere historikere medgiver - muligvis ret, når han med henvisning til Pétain hævder, at »den menneskelige natur nogle gange er mere kompleks, end man skulle tro«.

Men i politisk forstand ligner relativiseringen af marskalens antisemitisme og nazisympatier et selvmål - endnu et til samlingen.

I hvert fald har polemikken tiltrukket sig hovedparten af opmærksomheden under Macrons ugelange rundrejse til Første Verdenskrigs slagmarker og andre mindesmærker som opvarmning til søndagens 100 års-jubilæum for fredslutningen.

Og ikke nok med det. Adskillige franskmænd har undervejs ladet hånt om al højtidelighed og benyttet lejligheden til at stille præsidenten til ansvar for hans stadig mere upopulære regeringsførelse.

Macron gør med andre ord klogt i at nyde, hvad der måtte være tilbage af historiens vingesus. I næste uge vender hverdagen tilbage med en efter alt at dømme massiv og landsomfattende protestaktion mod forhøjelsen af priserne på benzin og diesel.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa

Philippe Pétains dom for landsforædderi forhindrer ikke souvenirbutikker i at sælge postkort med hans portræt samt en påskrift, der minder om helterollen i forbindelse med det afgørende slag ved nordfranske Verdun.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix..