Lykke Friis: Valget til Europa-Parlamentet vil ændre Europa på syv måder

Valget til Europa-Parlamentet udløser rystelser i en række medlemsstater. Den store fremgang til de højrenationale partier udeblev – blandt andet fordi klimapolitikken udkonkurrerede flygtninge- og indvandrerpolitikken som valgkampens væsentligste tema. Her er de syv forhold, der er nye i Europa.

De tyske Grønne – med jublende topkandidat Sven Giegold i midten af billedet – og deres partifæller i resten af Europa var blandt de store vindere ved søndagens valg til Europa-Parlamentet. For første gang kan gruppen – sammen med de liberale (ALDE) – nu indtage en »kongemagerrolle« i det nye Europa-Parlament. Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

Ved de seneste mange valg til Europa-Parlamentet har der dagen efter valgdagen været ét tema, der har overskygget alle andre: den lave stemmeprocent. Sådan er det ikke denne gang.

For første gang siden det direkte valg til Europa-Parlamentet blev indført i 1979, er kurven knækket den rigtige vej set med parlamentets øjne. Hver anden europæer deltog i valget, hvilket er den højeste deltagelse siden 1994.