Lykke Friis: »Sparebanden har vundet noget, men de har også skullet give sig betragteligt«

Fire hektiske døgn med følelsesladede taler senere er EU-landene endelig blevet enige om en historisk økonomisk aftale, som fordeler et svimlende stort beløb mellem de 27 medlemslande. De Sydeuropæiske lande får milliardtilskuddet, som har været det helt store diskussionsemne gennem forhandlingerne, mens Danmark får en dobbelt så stor EU-rabat som oprindeligt.