FC Barcelonas kamp mod Shakhtar Donetsk i december 2004 er ikke gået over i historien, bortset fra en enkelt detalje: En knægt ved navn Lionel Messi debuterede i Champions League den aften. Og selv om ingen anede, hvor stor han ville blive, havde Luna Christofi sikret sig et interview. En snak, som hun aldrig glemmer.
»Messi stod der med ansigtet fuld af bumser. Han omtalte sig selv i tredje person og var helt rød i hovedet over at skulle interviewes af en kvinde. Det var godt nok morsomt, og jeg kan huske, at jeg tænkte: Herregud,« fortæller hun med et grin og tilføjer: