Dyre- og plantelivet trives i det kunstige øhav, som ligger i en sø lidt nordøst for Amsterdam. Her vokser rødkløver, tagrør og flere end hundrede andre plantearter, mens tusindvis af fugle cirkler omkring på jagt efter insekter og småfisk.
Mere end fyrre år efter, at myndighederne i Holland udløste en potentiel miljøkatastrofe, er en ambitiøs - og kostbar - løsning ved at bringe livet tilbage.
Den hollandske regering byggede i 1976 en dæmning, der skabte en af Europas største søer under navnet Markermeer. Men diget fik sedimenter til at bundfældes, så vandet blev mudret, og livet i området led skade. Fremtiden for Markermeer blev et varmt emne, og regeringen greb til en kreativ løsning på det selvskabte problem: anlæggelsen af fem kunstige øer.
Øerne er anlagt med henblik på at opsamle sedimenterne og lokke fugle, fisk og andre dyr til søen. Den første af øerne blev anlagt hen over sommeren, så den kunne åbnes for offentligheden i september, og virkningen er allerede tydelig:
«Vi føler os delvist ansvarlige, fordi vi byggede det dige, som kvalte livet i søen,« siger Ben Viveen fra den statslige forvaltning Rijkswaterstaat. Diget var første etape i et landvindingsprojekt, som aldrig blev til noget, fortæller han.
»Vi vil gerne genoprette søens sundhed, bringe fisk og fugle tilbage, og samtidig forbedre vandkvaliteten.«
Øerne i Markermeer er et fælles projekt for regeringen og den hollandske naturfredningsforening, Stichting Natuur en Milieu, som stod for planlægningen. Regeringen i Haag har afsat halvdelen af projektets forventede omkostninger på 78 millioner euro (582 millioner kroner, red.), og resten forventes at komme fra offentlige såvel som private fonde.
»Det her er en rigtig god aftale for regeringen,« siger Jesse Klaver fra Hollands grønne parti. »Det er meget vigtigt for vores lille, stolte land at genskabe Markermeer som habitat for alle mulige livsformer.«
Det tager en halv times sejlads med færgen fra Lelystad at komme til øhavet. Åbningshøjtideligheden i september fik 3.000 mennesker til at foretage den korte rejse. De andre fire øer er allerede synlige over vandoverfladen, og de forventes færdige i løbet af det nye år.
En succes. Foreløbig
Uden andre lyde end dem, der kommer fra naturen selv, kan øhavet føles næsten isoleret fra omverdenen. Sollyset glimter over sandstrandene, hvor bølgerne slår ind mod de kyststrækninger, som er anlagt for at sikre baglandet mod oversvømmelser.
De afsides kyster er smukke og tillokkende for naturelskere, men de tager måske opmærksomheden fra den virkelige attraktion: Store områder med frugtbar jord, som for en stor del er opbygget af netop de sedimenter, som ødelagde Markermeer. Ude på øen skærer broer og gangstier sig vej på kryds og tværs af det genoplivede naturområde. Skilte advarer de besøgende mod at træde ud i vådområderne, hvor folk hurtigt kan synke i til livet, fortæller naturguiderne.
Vi har allerede set dramatiske og spektakulære forandringer. Tusindvis af nye fugle, klarere vand, store mængder insekter.Roel Posthoorn
»Planen fungerer i hvert fald indtil videre,« siger Liesbeth Bakker fra det hollandske Institut for Økologi, der har studeret Markermeers varierende biodiversitet. »Som forsker er det svært at sige, hvordan området vil udvikle sig over tid, men i det første år har projektet efter alt at dømme været en stor succes. Der er kommet nye typer føde, nye fisk og fugle til søen.«
Nyt land i fremtiden
Anlæggelsen af den første ø begyndte i 2016. Lederen af projektet, Jeroen van der Klooster, anvender store mængder sedimenter, sand og ler til at anlægge øhavet, som måler 2 gange 5 kilometer. Det er en kompliceret proces, indrømmer han, men det har resulteret i »et naturparadis.«
»Vi har allerede set dramatiske og spektakulære forandringer. Tusindvis af nye fugle, klarere vand, store mængder insekter,« jubler Roel Posthoorn fra Stichting Natuur en Milieu under en nylig rundvisning. Han håber, at den første ø vil blive en turistdestination for naturelskere. Der er planer om en daglig færgefart til et område på øen, hvor der snart vil blive bygget hytter og anlagt en campingplads. Turistindtægterne skal anvendes til at holde øerne.
Markermeer passer godt ind i Hollands lange historie for dæmningsbyggeri og landskabspleje. Omkring 26 procent af landets befolkning bor under havets overflade, og 29 procent af landet er sårbart over for oversvømmelser. I århundreder har hollænderne bygget diger for at regulere landets floder og tidevand, og dæmningen ved Markermeer udgør et sjældent fejlskud. Takket være de mange anlæg og rigelige økonomiske midler har myndighederne kunnet undgå alvorlige oversvømmelser siden 1953, da en stormflod kostede 1.800 mennesker livet.
»Vi må hele tiden forholde os til klimaforandringerne, og i fremtiden skal vi formodentlig anlægge nye øer og landområder for at sikre landet. Så vi må skabe nye naturområder, som vi har gjort i Markermeer,« siger Jesse Klaver fra det grønne parti.
Oversættelse: Lars Rosenkvist
