Lars Løkke går i flæsket på vores største tabuer i Bruxelles: »Det her manglede at blive sagt tydeligt«

I interview til Berlingske gør udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen op med Danmarks hidtidige EU-politik. Som et afgørende led i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi stikker han kniven ind, hvor danskernes EU-mentalitet gør mest ond. »Jeg forsøger at rykke lidt ærlighed ind i debatten.«

Siden Lars Løkke Rasmussen var statsminister for Danmark, har verden ændret sig så radikalt, at Danmark er nødt til at ændre EU-politik, siger udenrigsministeren i interview til Berlingske. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Danmark er berømt og berygtet for sin EU-skepsis.

Men nu lægger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) op til et opgør af dimensioner med afgørende dele af den æra, som gjorde regeringen i København til den mest EU-skeptiske i danmarkshistorien.