Det franske landsholds EM-rap burde ikke kunne fornærme nogen. Teksten, der er skrevet af congolesiskfødte Youssoupha, handler om at samle nationen. Og referencen til spillernes blandede etniske herkomst, der generer nogle, er diskret.
De kommer, lyder det, både »fra landområder og (storby) kvarterer« og udgør »den bedste blanding af smagen udefra og smagen af Frankrig«. Problemet er, at Youssoupha har en lang, til tider knap så konsensussøgende karriere bag sig, og at især hans tidlige tekster er kendt for nedgørende sexfantasier om en kvindelig toppolitiker og trusler mod blandt andet politiet.
Det mener i hvert fald Marine Le Pens højrenationale parti Rassemblement national (RN), der, straks videoen med EM-rappen forleden blev offentliggjort, kastede sig ud i et frontalangreb mod det franske fodboldforbund.
»Jeg er chokeret over, at man som musikalsk repræsentant for Frankrig vælger en person, der har truet (den højreorienterede meningsdanner. red.) Eric Zemmour på livet og udtrykt sig nedværdigende om Marine Le Pen,« sagde partiets nummer to, Jordan Bardella, til radiostationen Franceinfo, og tilføjede:
»Valget (af Youssouphas rap. red.) er udtryk for, at man ligger under for presset fra den udskudsagtige del af Frankrig.«
Frikendt for dødstrusler
Det sidste var en retorisk stikpille til Karim Benzema, der efter at være blevet blacklistet som landsholdsspiller hævdede, at landstræner Didier Deschamps havde givet efter for »presset fra den racistiske del af Frankrig«.
Mere om Real Madrid-angriberen, hvis comeback for Les Bleus efter fire år ude i kulden også vækker debat, senere. Lad os først kaste et blik på de tekststumper, der har fået RN-lederne på barrikaderne.
Det hører med til historien om nummeret »Eternel recommencement« fra 2006, at det franske ord for tæve – chienne – rimer på Le Pen, men resten af linjen er der ingen kunstneriske undskyldninger for:
»Jeg blander mine fantasier og mine sorger/som i den drøm, hvor jeg med min negersæd boller tæven Marine Le Pen tyk.«
Youssoupha har også opfordret til at »fucke« politiet, og i 2011 blev han idømt 800 euro i bøde for en tekst, hvori han lover at »lægge en pengeseddel på hovedet af den, som kan få Eric Zemmour til at holde kæft«.
En appeldomstol har imidlertid siden frikendt rapperen for de angivelige trusler med henvisning til hans »kunstneriske ytringsfrihed«.
Woke macronisme
Man kan mene, at såvel frifindelsen som den omstændighed, at de polemiske tekster er 10-15 gamle, legitimerer Youssoupha som EM-sangkomponist.
»Men jeg tvivler på, at han var blevet valgt, hvis han havde fornærmet andre politikere end Marine Le Pen eller andre journalister end Eric Zemmour,« skriver essayisten Barbara Lefebvre i Le Figaro, der ser rappen som udtryk for, hvad hun betegner som woke macronisme:
»Jeg er ret sikker på, at den under en præsident, der kontrollerer selv den mindste symbolske gestus, er godkendt i Élysée-palæet som et »progressivt« signal.«
I hvert fald har såvel kulturminister Roselyne Bachelot som sportsminister Roxana Maracineanu bakket op om EM-rappen. Omend sidstnævnte, med henvisning til sexfantasien om Marine Le Pen, erkender, at »det ikke er i orden at omtale en kvinde på den måde«.
Sanglyst og skattepatriotisme
Emmanuel Macron har indtil videre ikke selv deltaget i debatten. Til gengæld hilste præsidenten i sidste uge udtagelsen af Karim Benzema velkommen.
»Landstræneren har valgt rigtigt og givet ham en ekstra chance på grund af spillemæssige kvaliteter og den modenhed, han har opnået sammen med evnen til at være en del af et hold,« sagde Macron, der selv har en fortid som amatørfodboldspiller.
Benzema blev udelukket fra landsholdet, efter at han angivelig var indblandet i afpresning af holdkammeraten Mathieu Valbuena med en sexvideo. En sag, der først ventes at komme for retten til efteråret.
Når også Real Madrid-spillerens comeback kritiseres af såvel RN-ledere som diverse meningsdannere, handler det dog nok så meget om hans uvilje mod at synge med på »Marseillaisen«.
De minder om, hvordan han før en landskamp mod Spanien i 2015 – måske tilfældigt, måske ikke – spyttede i græsset umiddelbart efter den franske nationalhymne. Og får han plads i startopstillingen under slutrunden, vil sanglysten blive studeret intenst.
Fædrelandskærlighed kan imidlertid komme til udtryk på mange måder, eksempelvis via selvangivelsen.
I forbindelse med den såkaldte Football Leaks-afsløring af, hvordan mange stjerner havde placeret deres imagerettighedsselskaber i skatteparadiser, udnævnte netmediet Mediapart i 2016 Benzema til »fiskal patriot«.
Hans selskab var placeret i Frankrig og havde hele tiden svaret skat til republikken.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
