»Kupmagere og Chávez-messedrenge!« – raseri over første røde kabinet i Spanien siden borgerkrigen

Socialisten Pedro Sánchez er klar til at regere i koalition med den yderste venstrefløj og støtte fra catalanske separatister. Det vil splitte Spanien yderligere, men kan måske også løse et af landets største problemer.

Fungerende premierminister Pedro Sánchez (tv.) og lederen af det nye venstreparti Podemos, Pablo Iglesias, underskriver den økonomiske og sociale del af regeringsgrundlaget kort før nytår. Fold sammen
Læs mere
Foto: JuanJo Martin/EPA/Ritzau Scanpix

Kupmagere, landsforrædere, terrorister, korrupte vaneforbrydere, nazisympatisører, venstretotalitære, Chávez-messedrenge ...

De stort set eneste ukvemsord, som rasende politikere og meningsdannere på den spanske højrefløj de seneste dage ikke har brugt om Pedro Sánchez og hans alliancepartnere, er hundehoveder og socialdemokrater.

Men lige meget hjælper det. Alt tyder på, at både de og resten af spanierne kan se frem til endnu en valgperiode med lederen af socialistpartiet PSOE som premierminister.

I hvert fald er vejen i første omgang banet for en ny regering, efter at de catalanske nationalister fra Esquerra Republicana (ERC) torsdag aften accepterede en aftale med socialisterne.

»Forræder, ja,« lyder den korte kommentar fra et fremtrædende konservativt parlamentsmedlem.

Sánchez kom på en svær opgave, da valget 10. november sammensatte et parlament, hvor intet parti havde det klare flertal, men hvor PSOE blev det største parti. De borgerliges afvisning af samarbejde hen over midten tvang ham på jagt efter alternative flertal. Og resultatet er ganske rigtigt opsigtsvækkende.

Ikke blot får Spanien med koalitionen mellem PSOE og det nye venstreparti, Podemos, sit første røde kabinet siden 1930ernes borgerkrig. Regeringens parlamentariske grundlag omfatter også et af de partier – ERC – som stod i spidsen for forrige års mislykkede forsøg på at løsrive Catalonien.

Et setup, der ifølge den konservative leder, Pablo Casado, vil »likvidere (Spaniens, red.) nationale suverænitet«. Men hvad er det egentlig, Sánchez og hans brogede flok af aftalepartnere er blevet enige om, og hvad betyder det for resten af Europa?

En løsning på den catalanske konflikt?

For et par måneder siden blev ERC-lederen, Oriol Junqueras, idømt 13 års fængsel for blandt andet at have organiseret en ulovlig folkeafstemning i 2017 som led i Cataloniens mislykkede løsrivelsesforsøg.

Det har ikke forhindret hans parti i at indgå en aftale om at fungere som støtte for centralregeringen i Madrid. Prisen er en aftale, der kan blive begyndelsen på en løsning af det catalanske problem, men som også risikerer at splitte Spanien yderligere.

  • Aftalen anerkender, at der er tale om en politisk konflikt, og at den dermed ikke kan løses udelukkende ved håndhæve gældende lov.
  • Der indledes bilaterale forhandlinger mellem repræsentanter for centralregeringen og selvstyreregeringen i Barcelona.
  • Alt kan diskuteres, dermed også – må man forstå – national selvbestemmelse.
  • Resultatet af forhandlingerne skal godkendes af catalanerne.
  • Men det skal alt sammen ske med respekt for »eksisterende eller ladsiggørlige mekanismer i det juridisk-politiske system«.

Separatistlederen, Oriol Junqueras, her fotograferet i Europa-Parlamentet i 2017, valgte modsat Carles Puigdemont at lade sig fængsle efter det mislykkede løsrivelsesforsøg. Hans partis støtte til centralregeringen i Madrid er led i en erkendelse af, at kun dialog kan give catalanerne større selvbestemmelse.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix.

Har Sánchez åbnet døren på vid gab for catalansk selvstændighed, som højrefløjen hævder? Det mest sandsynlige er, at forhandlingerne ender – hvis de altså gør det – med udvidet catalansk selvstyre inden for rammerne af Spanien.

En løsning, der givetvis ville blive hilst velkommen i resten af Europa, hvor flere instanser på det seneste er gået i rette med Spaniens juridiske korstog mod separatisterne. For eksempel skrottede Belgien torsdag en arrestordre mod tidligere selvstyrepræsident Carles Puigdemont på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen.

Socialdemokratisk »oprør«

Det andet store dyr i åbenbaringen om Spaniens nye regering vil derimod blive studeret med en vis bekymring i Bruxelles og, ikke mindst, i Berlin.

Aftalen mellem Sánchez og Podemos-lederen, Pablo Iglesias, udgør nemlig et klart opgør med den økonomiske politik, Spanien har ført siden 2010. Og kan det lade sig gøre uden at sætte budgetdiciplinen over styr?

  • Skatteforhøjelser for de rigeste spaniere og store virksomheder. Til gengæld slipper virksomheder med omsætning under en mio. euro billigere.
  • En digital skat og skat på finansielle transaktioner indføres.
  • Mindstelønnen hæves gradvist til 1.200 euro (9.000 kr.) i måneden.
  • Opgør med den tidligere konservative regerings arbejdsmarkedsreform. Blandt andet skal det igen være sværere at fyre ansatte.
  • Regulering af markedet for lejeboliger.
  • Brugerbetaling på medicin afskaffes, og sundhedssystemet tilføres flere midler.

Pablo Iglesias og hans parti, der blandt andet er inspireret af latinamerikansk venstrepopulisme, drønede ind i spansk politik i kølvandet på Occupy-bevægelsens protester. Nu bliver han efter al sandsynlighed vicepremierminister med ansvar for koordinere de »sociale« ministerier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvis Nadia Calviño, som alt tyder på, fortsætter som finansminister, vil det dog blive set som garanti mod, at gavebodspolitik sætter Spaniens relativt sunde økonomi over styr. Hun har en fortid som leder af EUs generaldirektorat for budget.

Finansloven for 2020 vil give det første fingerpeg om udfordringen fra EUs sydvestlige flanke, når den nye regering tirsdag er på plads.

Medmindre, naturligvis, det lykkes at sabotere Sánchez' koalition af »kupmagere og Venezuela-fans« under de kommende dages tillidsafstemninger.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa