Krig, kompromis og penge i kommunekassen – sådan tackler Europas storbyer udlejning af elløbehjul

Københavns besvær med at finde ud af, hvad man skal stille op med den boomende business for udlejning af elløbehjul, er langt fra enestående. Overalt i Europa kæmper storbyer med at finde en holdbar løsning.

Pludselig først på sommeren i 2018 havde udlejningsfirmaer stillet deres løbehjul op i en række europæiske storbyer som her i Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christophe Archambault/AFP/Ritzau Scanpix

Én ting er alle enige om: Forretningsmodellen er smart, og efterspørgslen har været enorm, siden en række udlejningsfirmaer sidste år gik i gang med at stille elektriske løbehjul op overalt i Europa. I mange tilfælde uden at have fået lov og ved at udnytte huller i lovgivningen.

Men er de små og lhåndterlige transportmidler også, som tilhængere hævder, en miljøvenlig og deleøkonomisk gave til mobiliteten?

Eller udgør løbehjulene og især logistikken omkring udlejningen af dem tværtimod en plage i et byrum, hvor bilister, buspassagerer, knallertkørere, cyklister, Segway-brugere, skateboardere og fodgængere plus det løse i forvejen kæmper om pladsen?

De kommunale myndigheder i Europas store byer har reageret forskelligt på udfordringen. Barcelona, der ellers var blandt de første til at regulere trafikken med elløbehjul – herunder den kommercielle i forbindelse med turistrundvisninger – hører til på strammerfløjen.

Mange firmaer lejer ud efter det såkaldte free floating-princip, der gør det muligt at efterlade det elektriske løbehjul hvor som helst, når brugeren er færdig med det. Det sker ofte temmelig nonchalant som her på en gade i Paris.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix.

Bystyret i den catalanske hovedstad har, hævder kritikere, ligefrem erklæret krig mod det nye fænomen. Og Álvaro Nicolás, som er kontorchef med ansvar for mobilitet, bekræfter, at der systematisk bliver delt bøder ud til firmaer, som forsøger at omgå det kommunale udlejningsforbud.

»Firmaerne har meget travlt. For os er det vigtigere, at vi får integreret løbehjulene i trafikken og skabt en kultur omkring dem, inden der åbnes op. Mens vi har været pionerer på andre områder, venter vi nu og ser, hvilke erfaringer man gør sig i andre byer,« siger Álvaro Nicolás.

Den proces er i disse måneder i fuld gang. Her er en række eksempler:

  • Madrid: I den spanske hovedstad har bystyret valgt at rydde bordet og starte forfra. Kort før jul blev alle tilladelser trukket tilbage, og i februar fik firmaerne lov til at opstille 8.600 af de over 100.000 løbehjul, de havde ansøgt om. Det sker efter en kvoteordning, der fordeler løbehjulene over hele byen, og med regler, som skal forhindre ophobning på fortovene.
  • Paris: I byernes by, der også er et mekka for elløbehjul, vil kommunen opkræve en årlig afgift for elløbehjul på 50 euro. Den gælder dog kun såkaldt free floating, der tillader brugeren at efterlade løbehjulet hvor som helst. Udlejningsfirmaerne bifalder løsningen, og flere andre byer er på vej med lignende modeller. Desuden vil bystyret oprette 2.500 p-pladser til elscootere og elløbehjul.
  • Bruxelles: Udlejningsfirmaer i Belgiens og EUs hovedstad skal opfylde et detaljeret regelsæt. Bl.a. skal de sikre, at løbehjul ikke hober sig op bestemte steder i byen, og garantere, at defekte eksemplarer repareres inden for 24 timer.
  • San Francisco: Den californiske storby, der var first mover på verdensplan, tog sidste sommer en »kold tyrker« på nogle uger for at få styr på sine mange elløbehjul. Nye regler indfører grænser for antallet af løbehjul, tvinger udlejningsfirmaer til at dele data med bystyret og stiller krav om parkeringsforhold. Byer som Los Angeles, Austin og Atlanta har ligeledes strammet op.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa