Willy Toledo var rasende. Den spanske skuespiller havde netop læst om retssagen mod en gruppe feminister, der i juli sidste år blev tiltalt for at have båret en flere meter høj plastic-vagina i påskeprocession gennem Sevillas gader. Og for at få luft for sin vrede loggede han ind på Facebook.

»Jeg vil skide på Gud, og jeg har stadig lort nok tilbage til også at skide på det hellige dogme om Jomfru Marias jomfruelighed,« skrev Toledo blandt andet. Men det skulle han ikke have gjort.

Kort efter blev skuespilleren meldt til politiet af en katolsk advokatforening med krav om dagbøder på i alt 50.000 kr. for krænkelse af religiøse følelser.

Og selv om anklagemyndigheden undervejs opfordrede til at droppe sagen med henvisning til Toledos ytringsfrihed, besluttede en dommer ved byretten i Madrid kort før jul at fastholde tiltalen mod ham.

Humor som luksusvare

Nogenlunde samtidig præsenterede Campofrio sin traditionelle julereklame. Det store fødevarefirma, der især er kendt for charcuterivarer, producerer hvert år op til højtiden en flere minutter lang spot med budskaber, der rækker ud over det rent kommercielle, og i år handlede det om humor og ytringsfrihed.

»Nu om dage kan en vittighed koste så dyrt, at mange ikke har råd,« hævder en stemme i off som indledning til spotten, der foregår i en luksuriøs – og fiktiv – vittighedsbutik.

Blandt de mange kendte deltagere er komikeren Rober Bodegas, der er kommet bagud med afdragsbetalingen. En besk kommentar til, hvordan Bodegas i virkelighedens verden tidligere på året valgte at opgive et show, der gjorde sig lystig over sigøjneres livsstil, efter at han havde fået hundredvis af dødstrusler.

I næste scene betaler roma-sangduoen Azucar Moreno, der er inde for at shoppe, en vits om payos (ikkesigøjnere), komikerens gæld – med guld, naturligvis.

Der er også hug til »los ofendiditos« – de evigt krænkede – der demonstrerer uden for butikken med æggekast og plakater, som kræver »død over den sorte humor«. Og spotten slutter af med en udgangsbøn om ikke at gøre en livsvigtig dagligvare som vittigheder og sjove bemærkninger til luksus.

Frisprog under pres

Spaniernes rå humor og frisprog, der er særligt rigt på latrinære og blasfemiske udtryk, er de seneste år ligesom andre steder i den vestlige verden kommet under stadig større pres.

Det samme gælder repertoiret af vittigheder om kvinder, homoseksuelle og romaer. Og det synes meget længe siden, at spanierne blev dybt forundrede over den shitstorm, der rejste sig andre steder på kontinentet, da en tidligere fodboldlandsholdstræner »for sjov« i 2004 betegnede den franske spiller Thierry Henry som en »lorteneger«.

Campofrios forsvar for sort og grænseoverskridende humor er blevet hilst velkommen fra både højre og venstre. Når den samtidig har givet anledning til voldsom debat, handler det især om, at spotten ifølge kritikere ikke deler sol og vind lige.

»Hvorfor har butikken ikke nogen afdeling for vitser om Gud, jomfruer og flag,« spørger eksempelvis satirikeren Gerardo Tecé i webmediet CTXT og tilføjer:

»Så vidt jeg ved, er ingen endnu blevet indkaldt til retsligt forhør kl. otte om morgenen for at fortælle vittigheder om sigøjnere og handicappede.«

Old school-krænkelseskultur

Det er til gengæld folk som Willy Toledo og feministerne fra Sevilla. Og sagerne mod dem er blot to af en lang række om krænkelser af Gud, konge og fædreland.

Eksempelvis blev komikeren Dani Mateo for nylig sigtet for krænkelse af nationale symboler, efter at han i en sketch om den seneste tids nationalistiske tidehverv havde pudset næse i det spanske flag.

Sagen mod Mateo blev indledt på foranledning af en af det spanske nationalpolitis fagforeninger, og såvel komikeren som hans arbejdsgivere så sig nødsaget til at undskylde sketchen efter trusler om sponsorboykot af TV-stationen La Sexta.

I den royale afdeling stadfæstede den spanske højesteret først på året en tre og et halvt års lang fængselsdom mod rapperen Valtònic, for at have gjort sig skyldig i hadefuld tale mod kongefamilien i sine  tekster. Valtònyc flygtede efterfølgende til Belgien, der indtil videre har nægtet at udlevere ham.

Men bør der ikke i et demokratisk samfund være (u)frihed for Loke såvel som for Thor, spørges der fra venstre side i debatten om spansk krænkelseskultur?

For TV-værten Risto Mejide befinder sagens kerne sig et helt andet sted:

»Lad os stoppe debatten om grænserne for humor og begynde at tale om grænserne for fornærmelser. Det er dér, de reelle problemer opstår,« skriver han på Twitter.