Den spanske by Lleida har længe lignet en anden smittebølges bud på et nyt Bergamo.
Voldsomme udbrud blandt sæsonarbejdere i de mange lokale frugtplantager løb i begyndelsen af måneden løbsk, og 4. juli besluttede de regionale myndigheder at afskære den catalanske by fra omverdenen.
»Husarrest« af de 200.000 indbyggere blev også overvejet. I stedet nøjedes man med at stramme en serie generelle forholdsregler og i øvrigt appellere til befolkningens sunde fornuft men uden egentlig karantæne.
En kur, der gør langt mindre skade på økonomien, og som nu ser ud til at virke.
»Erfaringerne fra Lleida beviser det, som hidtil kun har været en hypotese,« konstaterer Jacobo Mendioroz, der koordinerer Cataloniens covid-19-indsats, tilfreds overfor La Vanguardia og fortsætter:
»Med en kollektiv kraftanstrengelse kan vi godt tæmme virussen og samtidig bevare en vis aktivitet. Vi kan mane karantænens spøgelse i jorden, hvis vi opfører os ansvarligt.«
Smitten er på tilbagetog
Lleida-området var inden indgrebet nået op på stærkt bekymrende godt 1.000 daglige smittede pr. 100.000 indbyggere i gennemsnit over en 14 dages periode. Samtidig lå reproduktionstallet, RO, 26. juni i nærheden af 2,5.
En måned senere var den såkaldte RO-værdi nået under 1, hvilket betyder, at hver smittet person i gennemsnit giver virussen videre til mindre end en person. Og selv om myndighederne advarer om, at tendensen hurtigt kan vende, har de ophævet isolationen i hovedparten af Lleida-området.
Også i Barcelona, hvor et andet stort udbrud har gjort det nødvendigt at skærpe forholdsreglerne, kan man igen begynde at genåbne. Her er RO-værdien ganske vist stadig over 1, men er især i de allerseneste dage faldet markant.
Resultaterne er begge steder blevet opnået ved at begrænse forsamlingsfriheden til ti personer. Barer og restauranter har måttet leve med kortere åbningstider og begræsninger i antallet af gæster, mens diskoteker, biografer, teatre og indendørs sportsfaciliteter måtte lukke helt ned.
Samtidig – og ikke mindst – er folk blevet opfordret til så vidt muligt at holde sig hjemme, men frivilligt og uden risiko for at få en bøde som under forårets totale karantæne.
Værste depression siden borgerkrigen
Hvor meget en generel nedlukning af samfundet koster, stod klart, da Spaniens økonomiske nøgletal for årets andet kvartal fredag morgen blev offentliggjort.
Den spanske økonomi styrtdykkede i april, maj og juni med ikke færre end 18,5 procent. Lægger man dertil et fald på 5,2 procent i de tre første måneder af 2020, befinder Spanien sig i den dybeste depression siden 1930ernes borgerkrig.
Så meget desto større grund er der til at håbe, at de gode erfaringer med Lleida og Barcelonas begrænsede indgreb også kan bruges til at nedkæmpe udbrud andre steder.
For på landsplan går udviklingen den forkerte vej. Et voldsomt udbrud i Cataloniens naboregion Aragón er fortsat ude af kontrol, og samtidig begynder smittetallet for alvor at stige i hovedstaden Madrid.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
