Kinesere opkøber franske vinslotte. Men alligevel: Château Kejserlig Kanin?

Kineserne er også ankommet til Bordeaux. Her opkøber de vingårde og producerer direkte til det kinesiske marked. Det kan for så vidt være udmærket, men skal de pinedød omdøbe slottene?

Vingården Kejserlig Kanin i Arveyres er ejet af kinesere. Andrea Mantovani/AFP/Ritzau Scanpix

Kaninen – den »kejserlige kanin« – ser tavs til fra vinslottets skilt, hvor den er klemt inde mellem de mere kendte ord »Grand Vin de Bordeaux«.

Men der er ingen kaniner på dette vinslot, kejserlige eller ej. Der er heller ingen »gyldne kaniner« eller »tibetanske antiloper« at se på vinmarkerne i nærheden.