Kendt tv-stjerne vil give Greta Thunberg »smæk i måsen«. Men hans budskab er stødt ind i et problem

Jeremy Clarkson er kendt og forkætret som vært for »Top Gear«, og han har nu kastet sig ud i et rasende udfald mod Greta Thunberg. Kritikere beskylder ham for at være både »klam« og »ækel«, men historien har en overraskelse, som måske siger noget om tidens forandring.

Jeremy Clarkson var engang en stor mand.

Han var vært for BBC-programmet »Top Gear«, og 350 millioner mennesker i 170 lande tunede ind for at se ham agere politisk ukorrekt.