Stemningen kunne dårligt være bedre: Hyggelig parmiddag i den fashionable villa i Vesttysklands gamle hovedstad, Bonn. Værtsparret har forberedt en lækker økologisk middag, og aperitiffen er netop skænket.
Herefter er det så sket med den gode stemning. Det ene par venter barn og får det obligatoriske spørgsmål, om de så er blevet enige om navnet på sønnike. Svaret får aperitiffen til at gå helt galt i halsen:
»Nej, han skal ikke hedde Donald; han skal hedde Adolf.«
Dette er udgangspunktet for en ny tysk film, der ganske passende hedder »Der Vorname«, fornavnet.
Instruktøren er Sönke Wortmann, der for nogle år siden stod bag den prisbelønnede film om Vesttysklands VM-sejr i fodbold i 1954, »Miraklet fra Bern«.
Den nye film er stærkt inspireret af en fransk udgave (»Prénom«), hvor et par vil kalde deres søn for Adolphe.
Navnet Adolf er imidlertid langt mere sprængfarligt i Tyskland, hvilket to forskere, der har skrevet bogen »Adolf-kurven«, har belyst. Navnet betyder den »ædle ulv« – »Adalwolf« – og tilbage i 1890 var Adolf det 13. mest populære drengenavn i Tyskland, men overgået af navne som Fritz, Franz og Emil.
Med Adolf Hitlers vej til magten steg navnet yderligere i popularitet. Da krigslykken begyndte at vende i begyndelsen af 1940erne, blev der dog hurtigt færre drengebørn med navnet Adolf i de tyske hjem.
Allerede i første halvår af 1945 var det kun 0,2 procent af drengebørnene, der blev navngivet Adolf, og som en del af det moderne Tysklands opgør med landets nyere historie er navnet på det nærmeste ikke eksisterende med hensyn til navngivning af nyfødte. I 2006 var der kun én nyfødt, der fik navnet.
Samlet set er der ifølge centrum for navneforskning i Leipzig i år stadig 46.171, der hedder Adolf i Tyskland. Der er dog betydelige huller i tysklandskortet, idet navnet var forbudt i DDR.
Er Adolf på vej tilbage?
Nu begynder navnet Adolf imidlertid at røre på sig, om end i det helt små. Fra 2006 til 2013 blev 13 drenge navngivet Adolf. I de fire efterfølgende år kom der 46 nye drengebørn ved navn Adolf til.
Instruktøren Wortmann har også bemærket Adolfs comeback i det små:
»For et år siden ville jeg endnu en gang have sagt, at navnet var ved at uddø i Tyskland, men desværre er temaet Adolf endnu engang blevet vigtigere, end jeg kunne have forestillet mig,« siger han til Schwäbische Zeitung.
Ganske tankevækkende får filmen premiere, samtidig med at tyskerne indædt diskuterer Alternative für Deutschlands seneste meldinger. I juni hævdede partiets formand, Alexander Gauland, at nationalsocialismen og Adolf Hitler kun er en »fuglelort« i landets ellers 1.000-årige succesfulde historie.
Set i det lys kunne man hævde, at også navnet Adolf burde tages til nåde. Som ejendomsmægleren Thomas hævder i filmen, var der jo trods alt også mange, der hed Adolf før Hitler. For eksempel den svenske kong Gustav Adolf og den tyske oplysningstænker Adolph Knigge. Og hvad med den ene opfinder af de tyske verdensmestres fodboldstøvler i 1954, Adolf Dassler fra Adidas, der blev født i 1900?
På Hitler-pilgrimsrejse
Omtalen af filmen er ikke blevet mindre af, at to AfD-politikere netop i premiereugen er kommet i medierne med Hitler-historier.
Først blev det afsløret, at en politiker fra delstaten Thüringen i oktober 2015 havde været på pilgrimsrejse til Adolf Hitlers fødehjem i Braunau, hvor han havde tændt lys. Derefter havde han ladet sig fotografere med en bog om Hitler i Obersalzberg, hvor føreren havde sit »sommerkancelli.«
Sagen har fået yderligere opmærksomhed, idet politikeren tidligere på året var med til at frikende AfD-lederen Björn Höcke fra Thüringen for nationalsocialistiske tendenser. Den tidligere formand, Frauke Petry, ville have Höcke udelukket fra partiet.
Derefter fulgte offentliggørelsen af, at en AfD-parlamentariker fra Berlin, Jessica Biessmann, for ti år siden poserede foran vinflasker med Hitler-etiketter.
Forinden havde det skabt furore, at flere AfDer, herunder førnævnte Björn Höcke, i Chemnitz i det tidligere DDR havde deltaget i demonstrationer sammen med neonazistiske, højreorienterede kræfter.
Efter de voldige demonstrationer i Chemnitz kunne ugemagasinet Der Spiegel for nyligt meddele, at efterretningstjenesterne i 13 af Tysklands 16 delstater har sendt materiale til Tysklands føderale efterretningstjeneste om potentielle højre- og neonazistiske grupper.
I sidste weekend gik over 200.000 på gaden i Berlin for at protestere imod højredrejning, racisme og neonazistiske tendenser i landet.
Nej til Adolf
Instruktøren Sönke Wortmann vil »ikke selv anbefale nogen at kalde deres søn for Adolf«. På top ti i Tyskland er der også mange andre navne at tage af, såsom Finn, der er rykket ind på en femteplads.
Det er dog et åbent spørgsmål, om filmen vil få flere eller færre til at kalde deres søn for Adolf.
Filmen »Der Vorname« har premiere i tyske biografer 18. oktober