Kan du huske fløjten i Ischgl? Verdens mest berygtede skisportssted åbner igen - men intet er som før

Det østrigske skisportssted var byen, hvor skiturister blæste i fløjten og festede i baren, indtil coronaen eksploderede i Europa. Lige straks åbner Ischgl for en ny sæson. Men byen er som forvandlet.

Verdens mest berygtede skisportssted, skibyen Ischgl, prøver nu igen at lokke skiglade turister op på løjperne i det vestlige Østrig. LEONHARD FOEGER/Reuters/Scanpix/Ritza

Man kan prøve at smage på ordene: »Vi skal på skiferie til Ischgl!«

Der vil helt sikkert være nogle forsøg på sjove bemærkninger om en fløjte i baren. Der vil måske også være nogle forargede blikke, og ikke ret mange vil tale om at løbe på ski.