Det har trukket op længe. Og man skulle tro, at ledende britiske konservative gennem et stykke tid diskret havde forberedt sig på Boris Johnsons forudsigelige exit.
Det er tilsyneladende ikke tilfældet.
»Kære Gud, vil du ikke nok lade det her stoppe,« lød det desperat fra et indflydelsesrigt parlamentsmedlem, da The Spectators politiske redaktør forleden bad ham vurdere situationen.
The tories skal dog næppe forvente hjælp fra højere magter i jagten på en ny leder, der ikke blot kan bringe landet på ret kurs efter Johnsons kaotiske regeringsførelse men også forhindre en katastrofe ved næste valg.
De må selv finde den rette kandidat.
Meget tyder på, at partimedlemmerne vægter kompetence højere end karisma i en usikker tid, hvor krigen raser i Ukraine og et økonomisk stormvejr – samt måske også et socialt – trækker op i horisonten.
I hvert fald udpeger diverse meningsmålinger en klar favorit i det opgør, som nu går i gang – vedkommende vender vi tilbage til.
Boris Johnsons mange fejl og karakterbrist ufortalt kan det imidlertid på ét punkt blive svært fylde skoene ud efter ham. Johnson kunne sælge billetter og sikrede Det Konservative Parti en jordskredssejr i 2019.
Meningsmålingerne spår lige nu en klar sejr til Labour ved det snart kommende valg. Og De Konservative har brug for en leder, der hurtigt kan vende tendensen.
Også fordi et nyt flertal til venstre i parlamentet formentlig vil ændre valgreglerne, hvilket kan sende De Konservative ud i mørket i en længere periode.
Det er med andre ord en ekstremt vanskelig opgave, som venter den nye premierminister og spidskandidat, hvilket dog ikke har forhindret en række kandidater i straks at melde sig ind i kampen.
Her er fem af de vigtigste.
Superliberalisten
Liz Truss var det første medlem af tidligere premierminister Theresa Mays regering, der meldte sig under Boris Johnsons faner i det beskidte lederopgør i 2019.
I slagsmålet om nu at efterfølge ham kan den nuværende udenrigsminister tage sin del af æren for Storbritanniens klare og populære støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.
Truss' hjertesag er dog kampen for lavere skatter, hvilket flere gange har bragt hende på kant med Johnson. Og hun kan formentlig vente støtte fra Det Konservative Partis stærke liberalistiske fløj.
Først skal hun dog nå tilbage til London fra Indonesien, hvor hun meget ubelejligt befandt sig til et G20-topmøde, da magtkampen i det konservative parti brød ud i lys lue.
Verdens hurtigste vendekåbe
Når det handler om at love skattelettelser, kan også Nadhim Zahawi være med. Da den irakiske fødte politiker tirsdag blev udnævnt som ny finansminister, bebudede han omgående en sænkelse af selskabsskatten.
Zahawis vigtigste politiske aktiv er imidlertid hans rolle som kompetent ansvarlig for den især i begyndelsen succesfulde britiske vaccinationskampagne mod covid-19.
Imod hans kandidatur taler, at han sagde ja til finansministerposten på et tidspunkt, hvor hans forgænger Rishi Sunaks afgang allerede havde sat lederopgøret i gang.
Få timer senere meldte han sig ikke desto mindre i det voksende kor af Johnson-kritikere. Kan man stole på en vendekåbe, der muligvis har verdensrekord i at skifte side?
Manden, der væltede læsset
Sajid Javid var den anden af de to topministre, som tirsdag trådte tilbage i protest mod Boris Johnson løgne, hvilket fremprovokerede oprøret mod ham.
Og modsat Sunak, der er hæmmet af en økonomisk skandale omkring hans hustru, er Javid klar til at høste frugterne af at være first mover.
Den tidligere sundhedsminister er erfaren og har desuden beklædt tunge poster som finansminister og indenrigsminister.
Og som søn af pakistanske indvandrere repræsenterer han, hvad man kunne kalde »den britiske drøm« om, at alt er muligt.
Mod Javids kandidatur taler, at de konservative partimedlemmer allerede to gange tidligere har valgt ham fra.
Den transvenlige dark horse
Handelsminister Penny Mordaunt er flådeofficer af reserven, og det er muligvis den militære fortid, der i disse krigstider gør hende populær blandt konservative græsrødder.
Mordaunt tilhører i værdipolitikken venstrefløjen i det konservative parti. The Spectator minder om, hvordan hun entusiastisk har forsvaret transseksuelle personer rettigheder.
»Det adskiller hende naturligvis fra de øvrige kandidater, men er næppe et udbredt synspunkt i medlemsskaren,« konstaterer magasinets politiske redaktør tørt.
Den militære favorit
Hvis Det Konservative Parti vil have en militærperson som leder, er Ben Wallace et mere oplagt valg.
Forsvarsministeren er da også klar favorit i såvel spritnye som lidt ældre meningsmålinger blandt partimedlemmerne.
Wallace har tjent i det traditionsrige Scots Guards-korps, og som forsvarsminister har han hovedæren for den Ukraine-politik, der længe har været Boris Johnsons eneste tilbageværende aktiv.
Hele Wallaces karriere er imidlertid knyttet til sikkerhedspolitiske spørgsmål. Har han nogen mening om andre emner, har han aldrig givet udtryk for dem.
Wallace kan vinde en krig, men kan han også vinde et valg?
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
