Jeppe Tranholm-Mikkelsen spillede en hovedrolle, da EU rejste sig midt i en historisk krise: »Det kan ikke hedde sig, at når det bliver farligt, så lukker EU ned«

En overgang så det ud til, at coronavirussen ville være begyndelsen på enden for EU-samarbejdet, som vi kender det. Men takket være kløgtigt diplomati samlede EUs regeringschefer sig i juli om en historisk aftale, der ifølge iagttagere har efterladt unionen i bedre tilstand. Som generalsekretær for Rådet, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer, var Jeppe Tranholm-Mikkelsen med til at holde det diplomatiske maskineri i gang. Derfor er Jeppe Tranholm-Mikkelsen valgt af Berlingske som forbillede.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær i Rådet, havde et hektisk forår. I lange perioder arbejdede han syv dage om ugen og med arbejdsdage, som ofte blev 14-15 timer lange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged