Italiensk topminister vil bruge EU-hjælp til skattelettelser – og måske er det en god ide

Luigi Di Maios forslag om at give italienerne skattelettelser via midler fra EUs genopretningsfond handler især om at score billige point i den offentlige opinion. Men den italienske udenrigsminister står langt fra alene med sin ide om at sænke skatter som svar på den krise, coronavirusepidemien har fremprovokeret.

 
Butikkerne åbner igen i Milano, mens utilfredse italienere demonstrerer for skattefritagelse. Video: REUTERS/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Knap var EU-Kommissionens bud på en genopretningsfond onsdag blevet præsenteret, før Luigi Di Maio fløj til tasterne. »En vigtig del af fondens 750 mia. euro vil gå til Italien, og det er oplagt, hvordan vi bør bruge dem: Til skattelettelser,« skrev udenrigsministeren på Facebook.

Forslaget ligner en rød klud for lande, der som Danmark ser kritisk på fonden. Men Di Maio står langt fra alene med sin ide om at sænke skatter som svar på krisen, og måske er den i virkeligheden slet ikke så dum.

Det vender vi tilbage til.

I første omgang kan man imidlertid diskutere det smarte i timingen af den kontante og for mange nordeuropæere givetvis provokerende udmelding, netop som svære forhandlinger om fondens endelige udformning går i gang.

Europaminister Enzo Amendola, der tilhører det socialdemokratiske Partito Democratico (PD) – Di Maio repræsenterer Femstjernebevægelsen (M5S) – rykkede da også hurtigt ud for at udøve damage control.

Midlerne fra fonden vil være øremærket bestemte formål, og den italienske regering hverken kan eller vil lade dem indgå i det generelle statsbudget, forsikrede han torsdag i Corriere della Sera.

Udenrigsminister uden udsyn

Italienske politikere fra både højre og venstre har i årevis diskuteret, hvordan man kunne sænke skattetrykket. Der er bred enighed om, at det er for højt. Og det er karakteristisk, at eftergivelse af skat har været blandt kravene ved demonstrationer for en hurtigere genåbning af Italien.

Taxachauffører, butiksindehavere og andre utilfredse borgere demonstrerer på Piazza del Duomo i Milano under mottoet »Nul indkomst, nul skatter«.  Fold sammen
Læs mere
Foto: PAOLO SALMOIRAGO/EPA/Ritzau Scanpix.

Det er den folkestemning, Di Maio tapper ind i på jagt efter indenrigspolitisk gevinst og fremgang i meningsmålingerne, mener politologen Giovanni Orsina, der er tilknyttet Luiss Guido Carli-universitetet i Rom og lederskribent for avisen La Stampa.

»Han taler ikke til danskerne, men til italienerne. Og jeg er bange for, at han ikke skænker den europæiske kontekst en tanke, selvom han er vores udenrigsminister,« siger Giovanni Orsina til Berlingske.

Di Maio leder den EU-skeptiske fløj af M5S, der følte sig bedre tilpas i det tidligere regeringssamarbejde med Matteo Salvinis Lega. Og hans budskab er rettet mod det højrenationale partis kernevælgere blandt mindre forretningsdrivende og i de liberale erhverv.

Også i Danmarks interesse?

Skal man tro de italienske medier, står Di Maio imidlertid langt fra alene med sin ide om skattelettelser.

Også PDs medlemmer af den nuværende koalitionsregering med finansminister Roberto Gualtieri i spidsen flirter med tanken. Men i stilhed og uden, som Di Maio, at lave den provokerende kobling til midlerne fra genopretningsfonden.

Ifølge hollandske Elsevier Weekblad skal »Sydeuropa ikke have en øre«. Luigi Di Maios udmelding vil næppe få det konservative ugemagasin til at ændre mening.

»Det er forståeligt, hvis den almindelige danske vælger tænker: »Hvorfor skal vi give penge til italienerne, for at de kan holde op med at betale skat«,« siger Giovanni Orsina og fortsætter:

»Men hvis skattelettelser kan få den italienske økonomi til at vokse igen, så vi kan betale vores gæld, vil det være i hele Europas og dermed også Danmarks interesse.«

For det er det, debatten om skattelettelser dybest set handler om, pointerer politologen: Italien kommer aldrig på fode igen uden økonomisk vækst. Og et lavere skattetryk kan – set med italienske beslutningstageres øjne – være et vigtigt redskab til at opnå det.

I hvert fald har nøjsomhedspolitikken, som Di Maio også pointerer på Facebook, i årene efter finanskrisen vist sig ikke at kunne levere varen.

Millionærskat eller fiskal førstehjælp

Også i Spanien, der efter Italien står til at blive den næststørste modtager af midler fra den nye genopretningsfond, diskuteres der skattepolitik, dog med det modsatte udgangspunkt.

Pablo Casado, spansk oppositionsleder.

»Mange virksomheder vil være nødt til at stoppe deres aktivitet, hvis vi ikke hjælper. Og hvis de først lukker, er sandsynligheden for, at de åbner igen meget lille.«


Venstrepartiet Podemos, der er juniorpartner i den spanske regering, har foreslået at indføre en »millionærskat« for at skaffe midler til genopretningen.

Men det vil være en rigtig dårlig ide, forklarede lederen af det konservative Partido Popular, Pablo Casado, torsdag på et møde over Zoom med internationale journalister.

Også Casado vil i stedet gå den modsatte vej og give skattelettelser til erhvervslivet. Men det hænger ikke sådan sammen, at »vi vil tage de penge, vi får, og bruge dem til at sænke skatterne«, understregede oppositionslederen over for Berlingske.

Under alle omstændigheder vil midlerne fra fonden efter al sandsynlighed først stå til rådighed om adskillige måneder, og de spanske konservative har foreslået at give »fiskal førstehjælp« til virksomhederne så hurtigt som muligt.

Skal sikre provenu på længere sigt

»Mange virksomheder vil være nødt til at stoppe deres aktivitet i den kommende tid, hvis vi ikke hjælper dem. Og hvis de først lukker ned, er sandsynligheden for, at de senere åbner igen meget lille,« forklarede Casado på mødet.

Antallet af ledige spaniere voksede med 282.891 alene i april. Uden støtteordninger, der gør det muligt at sende medarbejderne hjem uden at fyre dem, ville godt en tredjedel af spanierne nu være arbejdsløse, vurderer tænketanken Funcas.  Fold sammen
Læs mere
Foto: RODRIGO JIMENEZ/EPA/Ritzau Scanpix.

Det vil koste arbejdspladser – ca. 800.000 spaniere har allerede mistet deres job – og på længere sigt også skatteprovenu, advarer den konservative leder, der bl.a. foreslår følgende tiltag:

  • Midlertidig skattefritagelse for virksomheder, hvis omsætning er faldet markant pga. krisen.
  • Afskaffelse af afgifter på etablering og genetablering af virksomheder.
  • Fleksibilitet hvad angår indbetalingen af arbejdsmarkedsbidrag for medarbejderne.
  • Henstand og eftergivelse af kriseramte virksomheders skattegæld.

»Ren politisk propaganda«

Det afgørende i debatten om de sydeuropæiske landes direkte eller indirekte brug af midlerne fra genopretningsfonden er netop, hvordan eventuelle skattelettelser gennemføres, vurderer den italienske politolog Giovanni Orsina.

Luigi Di Maio hilser på den serbiske europaminister Jadranka Joksimovic med et »albuestød«. Den italienske udenrigsminister står ikke alene med sin ide om, at skattenedsættelser kan være et redskab mod den økonomiske krise men kritiseres for at bruge den populistisk.  Fold sammen
Læs mere
Foto: FABIO FRUSTACI/EPA/Ritzau Scanpix.

»Hvis det sker som led i en overordnet strategi for at genskabe vækst til gavn for ikke blot landene selv, men hele Europa, er jeg overbevist om, at vi kan tale om det,« siger han og tilføjer:

»Sker det for, at politikerne kan give penge til deres vælgere, så de stemmer på dem igen, er det naturligvis en katastrofe. Men jeg tror ikke, at vi skal tage det her (Di Maios udmelding, red.) alt for alvorligt på nuværende tidspunkt, hvor alt endnu er i bevægelse. Det er ren politisk propaganda.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa