Med 25 procent af befolkningen vaccineret og udsigt til flokimmunitet i løbet af få måneder har Israel tiltrukket sig misundelse og beundring fra verdens øvrige nationer, som er kommet anderledes langsomt fra start i udrulningen af vacciner.
Men noget tyder på, at de misundelige blikke også snart kan vendes mod nord, mere præcist Island, som i disse dage fører forhandlinger med Pfizer om at modtage tilpas mange doser af medicinalproducenternes vacciner, udviklet af BioNTech, til at kunne vaccinere hele den islandske befolkning.