Det giver god mening, hvis Kristendemokraterne i Danmark holder godt øje med Kristdemokraterna i Sverige. Her valgte man for fire år siden den dengang 28-årige Ebba Busch Thor til partileder. Siden trak hun til de flestes overraskelse partiet over spærregrænsen ved riksdagsvalget i september sidste år.
Derfra er det kun gået fremad for Ebba Busch Thor. Den nærmest chokerende udvikling i svensk politik har fået endnu et vrid de seneste dage med endnu mere fremgang. Hvis de danske Kristendemokrater og deres midlertidige partileder, Isabella Arendt, vil kopiere den svenske succes skal lavmælte synspunkter måske skiftes ud med markante holdninger om atomkraft, voldtægter og feminisme.