Interviewet er udødeligt, det var Diana ikke. Nu har verden fået svar på det spørgsmål, der har naget i 25 år

BBC-journalisten Martin Bashir var alt for ukendt til at score et interview med prinsesse Diana. Men det gjorde han, og nu ved vi hvorfor. Et af historiens mest ikoniske tv-øjeblikke begyndte med en løgn.

 
Prins William gik til angreb på BBC i usædvanligt hårde og direkte vendinger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han var alt for ukendt og ligegyldig til at skabe tv-historie, men det gjorde han.

Siden prinsesse Diana gav det interview, der viste sig at være langt mere udødeligt, end hun selv var, har verden undret sig over én ting: Hvorfor gav hun det til ham?

Nu kender vi svaret.

Da Martin Bashir, der dengang var en almindelig, jævn tv-journalist, i 1995 fik sit livs scoop, svindlede han sig til det.

Nu er hans arbejdsplads, BBC, ikke alene kastet ud i afgrundsdyb skam og en ydmygende bodsgang. BBC er også under et sjældent hårdt angreb fra det britiske kongehus.

Martin Bashir er i dag alvorligt syg efter at have været smittet med covid-19, ligesom han lider af en langvarig hjertesygdom. Han fratrådte tidligere på måneden sin stilling på BBC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Galbraith.

Det står i ubehagelig grad klart for BBC, efter at prins William, Dianas ældste søn, torsdag erklærede, at »BBCs svigt har bidraget i betydelig grad til hendes frygt, paranoia og isolation, som jeg husker fra de sidste år med hende«.

To ord og en syndebuk

Forklaringen på, at BBC nu er udnævnt som ny syndebuk i det evige traume, som prinsesse Dianas død er, kan opsummeres i to ord:

Lord Dyson.

Den 77-årige, tidligere højesteretsdommer har stået i spidsen for en undersøgelse, der bekræfter det, som har været et rygte de seneste 25 år: At BBC-journalist Martin Bashir brugte stærkt uetiske metoder, da han lokkede Diana til at stille op til det siden verdensberømte interview.

Her stak prinsesse Diana den verbale syl længere ind, end nogen kongelige før havde gjort. Hun fortalte åbent om sin mistrivsel, sin alvorlige spiseforstyrrelse og skrev verdenshistorie med sin famøse beskrivelse af prins Charles’ utroskab med Camilla Parker-Bowles:

»There were three of us in this marriage, so it was a bit crowded.«  

Interviewet er for længst blevet en del af historieskrivningen om det skandaleramte, britiske kongehus, og det bliver der næppe ændret på.

Men tilblivelsen af interviewet, der nu er undergået en respekteret højesteretsdommers blik, og hans rapport, som Berlingske har læst, efterlader Martin Bashir og BBC på bunden af den journalistiske kloak.

Svindelnummeret

I 1990erne var Martin Bashir for langt nede i tv-journalisternes hierarki til at kunne skaffe sig direkte adgang til prinsesse Diana. Derfor indledte han sit forarbejde med at manipulere Dianas bror, jarl Charles Spencer, med et regulært svindelnummer.

På det tidspunkt var Diana separeret fra prins Charles, og hendes forhold til kongehuset var anstrengt. Nu kastede Bashir brænde på bitterhedsbålet ved at gøre det klart for Spencer, hvilken pris han og hans søster betalte for hendes kuldsejlede giftermål med Charles.

Det fremgår af rapporten, at Bashir viste ham falske bankoverførsler, der fik jarl Spencer til at tro, at hans egen sikkerhedsvagt lækkede oplysninger til medierne. Bashir viste ham også dokumenter, der viste, at ansatte ved hoffet, blandt andre prins Charles’ privatsekretær, samarbejdede med »mørke kræfter«, der var ude efter Diana.

Ifølge prins William forværrede interviewet på BBC i 1995 hans forældres forhold væsentligt. De var ikke for begejstrede for hinanden i forvejen at dømme efter dette billede fra 1992. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer.

Dokumenterne var falske, fabrikeret af en grafiker, der også var ansat ved BBC, og planen virkede. Jarl Spencer introducerede Martin Bashir for prinsesse Diana.

Under det første møde fortalte Bashir angiveligt den i forvejen paranoide prinsesse, at kilder havde fortalt ham, at hun var under overvågning af den britiske efterretningstjeneste, og at »nogen var ude efter hende«.

Forfalskeren så tv

Martin Bashir fik sit interview. Det blev første gang sendt i programmet »Panorama« 20. november 1995, og briterne så måbende et stykke royal historie udfolde sig.

En af de 23 millioner seere, der så med, var Matt Wiessler, grafikeren, der havde hjulpet Martin Bashir med at forfalske dokumenterne. Han fornemmede straks, at hans forfalskninger kunne have spillet en rolle i interviewets tilblivelse, og han tog kontakt til BBCs ledelse.

Herfra rullede en lavine af rygter om ufine metoder, der først nu, knap 26 år senere, er blevet bekræftet.

BBCs ledelse undersøgte ganske vist sagen dengang, men gjorde det lemfældigt og tog Martin Bashirs ord for gode varer. Måske var motivationen for at afsløre ham som fusker ikke til stede, for Bashir var med et slag blevet en superstjerne, der kunne skaffe interview med berømtheder som Michael Jackson.

Først nu, et kvart århundrede senere, er sagen blevet undersøgt til bunds – i øvrigt på foranledning af prinsesse Dianas bror.

Paradoksalt nok slutter historien, hvor den begyndte. Med et Panorama-program. I denne uge handlede »Panorama« om Martin Bashirs ulovlige metoder og BBCs elendige etik, og rapportens konklusioner har kilet sig ind som en giftpil mellem BBC og det britiske kongehus.

Storbritanniens pæne public service-station har gået »the walk of shame«, sendt uforbeholdne undskyldninger til Dianas børn, prins William og prins Harry, men BBCs renommé har taget alvorlig skade.

Alle fortryder

Briterne stiller endnu engang sig selv spørgsmålet: Hvorfor skulle prinsesse Diana ende sine dage i en tunnel i Paris? Det nye er, at BBC nu væver sig ind i svaret.

Jarl Spencer trækker sågar en lige linje fra interviewet i 1995, som Spencer-familien blev fusket til at deltage i, til Dianas død to år senere. Interviewet forværrede det meste for prinsessen. Forholdet til kronprins Charles og resten af kongefamilien. Presset fra paparazziene. Dianas egen paranoia og psykiske skrøbelighed.

Interviewet, der er vist i adskillige lande og er et af de mest sete TV-programmer i verdenshistorien, er endt som tv-øjeblikket, alle fortryder. Eller næsten alle.

Martin Bashir blev ganske vist verdens mest berømt interviewer, men for nylig fratrådte han sin stilling med dårligt helbred og i vanære.

Hans arbejdsplads, BBC, fortryder, at man ikke noget før tog 25 års snak i krogene alvorligt og undersøgte sagen til bunds.

Dianas bror, jarl Charles Spencer, fortryder, at han lod sig manipulere til at skubbe sin søster ind foran kameraet.

Men hovedpersonen nåede efter alt at dømme ikke at fortryde. Da Martin Bashir kort efter, programmet blev sendt første gang, blev konfronteret med anklagerne om fusk, fik han prinsesse Diana til at skrive en håndskrevet seddel, der stadig findes.

Her står, at hun ikke følte sig presset til interviewet, og hun slutter med et »I have no regrets«.

»Jeg fortryder intet.«

Dengang vidste hun ikke, at informationerne, som måske – måske ikke – fik hende til at dele bagsiden af prinsesselivet med hele verden, var et falsum. Hun vidste bare, at hun gerne ville være »folkets prinsesse«. For at blive det, skulle hun bruge et martyrium. Det fik hun den aften i 1995. Blot to år senere, 31. august 1997, tog hun det med sig i døden.