Han går aldrig af vejen for en god provokation, hvis den kan understrege hans pointe.
I en lang række bøger – mange er oversat til andre sprog – har han udpenslet, hvordan vi her i Vesten har det så godt, at vi ligefrem opdyrker problemerne i form af klimaangst og overdrevet fokus på feminisme og racisme.
Men da Berlingske fanger ham på mobilen, er den berømte franske filosof, Pascal Bruckner, 73, gravalvorlig.
Det russiske angreb imod Ukraine er en realitet. Vesten reagerer alt for langsomt og svagt ifølge den franske tænker.
»Vi lever i en idyllisk verden, hvor de eneste problemer er klimaforandringer, social uretfærdighed og racisme. Men krigen står for døren, og vi kigger væk. Det er skræmmende.«
Med det russiske angreb på Ukraine følger en ny verdensorden, som Europa ikke er klar til, lyder det:
»Her er det den stærkeste, der bestemmer. I dag er det despoterne, som påtvinger os deres lov. Lige nu kigger kineserne på Biden. Hvis han ikke reagerer (i forhold til den russiske invasion, red.), er Taiwan færdig,« forudser Bruckner og fortsætter turen rundt i dystopien.
»Tyrkiet vil angribe kurderne, der kan igen komme krig i Eksjugoslavien. Det hele kommer til at begynde forfra. USA er spaltet og på kanten af noget, der minder om en borgerkrig mellem de woke og Trumps tilhængere,« lyder det med henvisning til på den ene side en del af venstrefløjen, som kun tænker i identitetspolitiske termer, og så de amerikanere, der igen ville stemme på landets forrige præsident, Donald Trump.
Spørger man Bruckner, er EU skidt stillet.
»Vi er verdens svage led. Meget rige og meget, meget svage.«
Ignorerer det onde
Det hører med til billedet af Pascal Bruckner, at han i 1970erne var en del af den gruppe, der blev kaldt for nye filosoffer. Ideen blev lanceret af Frankrigs måske mest berømte nulevende filosof, Bernard-Henri Lévy og talte ud over Bruckner blandt andre også den nu afdøde André Glucksmann.
De nye filosoffer gjorde op med marxismen. Bruckner støttede også NATOs indtræden i krigen i Eksjugoslavien i 1999 og krigen i Irak i 2003. Siden kritiserede han brugen af tortur i Abu Ghraib og Guantanamo.
At USA i stigende grad viger tilbage fra krig, ser han som et stort europæisk problem, fordi Europa selv har gjort det samme, blot endnu mere radikalt. Med Bruckners ord er Europa »holdt op med at se det onde«.
»Siden 1945 har der været en europæisk længsel efter at ordne alt ad demokratiets vej. Vi vil forhandle, og hvis det er nødvendigt, griber vi til selvflagellation. Så Europa er overhovedet ikke klar til dette århundrede, som kommer til at være meget voldsomt. Europa indtager taberens position.«
Paradoksalt nok går det Vesten så godt, at det nu ser ud til at skade os, mener filosoffen.
»Velstanden har dræbt aggressiviteten. Den eneste aggressivitet, vi udviser, er over for os selv. Vi er ubønhørlige over for vores forbrydelser i fortiden, for eksempel kolonialismen, og over for racismen i nutiden. Europa er blevet ekspert i selvkritik og blind over for farerne. Selv islamismen, som ellers har ramt os hårdt, bliver øjeblikkeligt undskyldt i kolonialismens eller den israelsk-palæstinensiske konflikts navn. Resultatet er, at europæerne ikke er i stand til at forsvare sig selv.«
Også i dag er der markante stemmer i udenrigspolitikken, der mener, at Vesten selv har skubbet Putin og Rusland om ikke i krig så godt på vej. Det gælder den tidligere franske udenrigsminister. Herunder Hubert Védrine, som også hører blandt den franske præsident, Emmanuel Macrons, rådgivere.
Skarp kritik af Tyskland
Ifølge Védrine er det et langt stykke hen ad vejen Vestens og NATOs skyld, at Putin pludselig krævede en ny diskussion af Europas sikkerhed og ville have garantier på, at ingen yderligere lande fra den gamle østblok kommer med i NATO.
Den analyse giver Pascal Bruckner ikke meget for.
»I stedet for at sige, at Putin er en brutal skiderik, som vi burde stå sammen imod, hører man overalt, om det mon ikke også lidt er vores egen skyld. Om vi ikke har provokeret ham, været for aggressive. Vi har fuldstændigt mistet reflekserne i forhold til at forsvare os selv.«
Et reaktionsmønster som europæerne ifølge Bruckner drejede ind på oven på Anden Verdenskrig:
»Krigen var så monstrøs. Der var 60 millioner døde. Det fik europæerne til at aflægge en slags ed om, at det aldrig måtte ske igen. Men det var en geografisk afgrænset ed, fordi mens der siden ikke har været krig mellem to europæiske stater, så har resten af verden aldrig sagt noget i den retning.«
Da Berlingske spørger, hvad Europa bør gøre for at stå bedre i den nye verdensorden, kommer der for første gang en lille pause, før svaret falder. Der er, lyder det, brug for et stærkt Europa. Men:
»Jeg må indrømme, jeg er en smule skeptisk,« kommer det ikke uden en vis sarkasme.
Fordi, understreger Pascal Bruckner, EU har talt om at stable et forsvar på benene i over et halvt århundrede. Men ikke meget er sket i årenes løb. Og det ser ikke ud til, at det ændrer sig, selvom der nu er krig i Europa.
»Det her er en afgørende prøve. Og jeg er ikke sikker på, at alle EU-landene har forstået det. I hvert fald har tyskerne ikke.«
Interviewet med Bruckner finder sted fredag sidst på dagen. Over weekenden har Berlin brudt med sit princip om ikke at levere våben til krigsførende lande. Desuden droppede Tyskland – som sidste EU-land – modstanden imod at udelukke visse russiske banker fra SWIFT-samarbejdet. Dermed bliver det svært for de pågældende banker at agere internationalt.
I forhold til det europæiske forsvar, er det også især tysk modvilje, der holder EU tilbage. Om tyskerne også her ændrer holdning er der i øjeblikket ikke noget, der tyder på.
»Tyskland har lyst til et roligt Europa, der sover, som hele tiden bliver rigere. Det skyldes fortidens forbrydelser, men det gør tingene virkelig komplicerede,« mener Bruckner, der tydeligvis ikke er færdig med tyskernes skæbne:
»Fædrene og bedstefædrene førte rædselsfulde krige i Europa og verden i 150 år. Nu laver sønnerne forretninger. Tyskland er blevet neutral og fej.«
Solveig Gram Jensen er Berlingskes Europa-korrespondent
