Debatten om ulvedrab er blusset op i Norge. Uenigheden har fået endnu et vrid i denne uge, hvor flere lokale rovdyrsudvalg er gået sammen om at anbefale en udvidelse kvoten for ulvedrab fra 12 til 16 i den nuværende sæson, hvor ulvedrab på licens er tilladt. Det kommer oven på demonstrationer i januar, hvor både modstandere og tilhængere af den norske ulvebestand er gået på gaden.
Argumentet for at skyde flere ulve er, at den nuværende bestand på anslået 60-90 ulve – inklusive ulve, der lever på tværs af grænsen til Sverige – gør det forsvarligt at skyde yderligere fire, inden de norske får skal på græs i foråret. De 12 ulve i den nuværende kvote er blevet skudt usædvanligt hurtigt denne gang. Derfor »får vi ikke mulighed for at opfange indvandring fra Sverige«, lyder det fra rovdyrsudvalgets beslutning ifølge Aftenposten.