I 25 år har drabet været uopklaret – nu er en mand kendt af politiet afhørt på baggrund af forbedret dna-teknologi

Han blev dømt, men senere frifundet, idet de afgørende beviser manglede. Nu knytter en forbedret dna-teknologi den mistænkte til et 25 år gammelt mord på 16-årige Malin Lindström i Sverige.

Forbedret dna-teknologi kan muligvis være med til at opklare et 25 år gammelt svensk mord. Også i Norge har ny dna-teknologi medvirket til at få to dømt for gamle drab. Fold sammen
Læs mere
Foto: TT/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dna-teknologi kan muligvis medvirke til at opklare mordet på den 16-årige svenske Malin Lindström, der i 1996 forsvandt og senere blev fundet dræbt.

En forbedret dna-teknologi betyder, at det nu har været muligt for svensk politi at knytte dna-spor fra en tidligere mistænkt til det dna, der blev fundet på Malin Lindströms bukser.

Dna'et stammer fra en dengang 19-årig mand, der i sin tid blev dømt for drabet. Han blev dog senere frifundet, idet ankeretten afgjorde, at der ikke var tilstrækkeligt tunge beviser mod ham.

Onsdag blev manden på ny afhørt af svensk politi, skriver SVT.

»Han siger, at han ikke har nogen forklaring på, at han er knyttet til sædpletten på Malin Lindströms bukser, og at hans dna er på drabsofferet,« oplyser chefanklager Mats Svensson til SVT.

Allerede i juli ansøgte anklagemyndigheden om, at sagen fra 1996 på ny skulle efterforskes, og at en retssag skulle indledes mod den mistænkte.

Højesteret forventes næste år at afgøre, om der er så tungtvejende beviser, at en retssag kan indledes, skriver Expressen.

Dukkede aldrig op hos vennen

Malin Lindström forsvandt i november 1996, efter at hun tog bussen fra Örnsköldsvik i det nordlige Sverige for at besøge en ven i det nærliggende Husum – hun dukkede aldrig op.

I flere måneder var det uvist, hvad der var sket. Først i maj 1997 blev hendes lig fundet i Husum.

Den dengang 19-årige mand blev dømt i byretten, men efterfølgende altså frifundet i ankeretten på grund af manglende tekniske beviser. Mængden af ​​dna var så lille, at det ikke var muligt at udarbejde en egentlig dna-profil.

»Efter statsadvokatens opfattelse er det sandsynligt, at ankeretten ville have dømt personen for drab, såfremt de nye beviser var blevet fremlagt under retssagen,« oplyste anklagemyndigheden i en pressemeddelelse i juli.

Det er nu lykkes Nationalt Retsmedicinsk Center at udarbejde en dna-profil ud fra den sædrest, der har været opbevaret på Uppsala-universitetet i 25 år, og som blev fundet på Malin Lindströms bukser.

I en lignende sag fra Norge har forbedret dna-teknologi ligeledes spillet en stor rolle og kan være med til at indhente en drabsmand mere end 26 år efter det første drab.

Kombinationen af hårstrå, en lille blodplet og brug af mere avanceret dna-teknologi skabte i Norge et gennembrud i drabene på Birgitte Teng og Tina Jørgensen. Dette fik i september norsk politi til at banke på hos en mistænkt gerningsmand. Manden var i forvejen kendt af politiet.

LÆS MERE