Det er dejligt med gode kolleger, og Mariangela Cerrato var tilsyneladende et pragteksemplar af slagsen.
Hver morgen hentede hun kaffe til de øvrige ansatte på kontoret i en lille by syd for Torino, brygget efter alle kunstens regler på en nærliggende bar.
Og det var med et særligt smil, at hun serverede en rygende varm cappuccino for offeret i denne arbejdsmarkedsthriller, hvor et plot, der kunne være udtænkt af Agatha Christie, udspiller sig i virkelighedens barokke, italienske verden.
Historien begynder en formiddag, hvor Mariangela Cerratos kollega, hvis navn ikke er oplyst, efter kaffepausen pludselig følte sig underligt tilpas. En snigende hovedpine blandede sig med svimmelhed, og det var, som om musklerne i hendes krop ikke rigtig ville makke ret.
I løbet af nogle timer fik hun det bedre igen, men næste dag gentog forløbet sig, og sådan fortsatte det gennem adskillige måneder.
Kvinden slog det hen, også selv om det daglige ildebefindende påvirkede hendes arbejdsindsats. Men da hun en aften kørte ind i en mur på vej hjem fra jobbet, stod det klart, at noget var rivende galt.
»En cappuccino gør ingen skade«
Diverse lægebesøg afslørede, at kvinden ikke led af hverken neurologiske forstyrrelser eller andre sygdomme, og så meldte mistanken sig.
Når hun fik det dårligt, var det altid kort efter kaffepausen. Og da hun droppede den daglige cappuccino, forsvandt symptomerne hurtigt.
Mariangela Cerrato lod først som ingenting, men efter et par uger begyndte hun at nøde sin kollega.
»Kom nu, skal jeg ikke tage en cappuccino med til dig, det gør da ingen skade,« lød det opmuntrende, og en dag sagde kvinden ja tak.
Men hun drak ikke det hele. En slurk blev diskret spyttet ned i et reagensglas, og efterfølgende bekræftede en analyse mistanken: Cappuccinoen var fyldt med stærk angstdæmpende medicin.
Senere, da sagen var meldt til politiet, viste optagelser fra et overvågningskamera, hvordan der dagligt røg en pille ned i kvindens kop.
Ville beskytte sit job
Trods det overvældende bevismateriale nægtede Mariangela Cerrato sig skyldig, da sagen mod hende tirsdag blev afgjort.
Det forhindrede ikke byretten i Asti i at afsige en dom på fire års fængsel for grov legemsbeskadigelse. Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor hun satte sin kollegas liv og helbred på spil.
Ifølge anklageskriftet handler det om frygten for at miste sit job. Da begivenhederne fandt sted under Italiens dybe økonomiske krise midt i 2010erne, svirrede det med rygter om en fyringsrunde i forsikringsselskabet, hvor de to kvinder arbejdede.
I stedet for at vente med hænderne i skødet besluttede Mariangela Cerrato at eliminere en rival, der ville være favorit til – i givet fald – at overtage den post, som hun selv bestred.
Nu fortsætter »karrieren« i stedet i en fængselscelle. Medmindre en appeldomstol skulle være enig i, at hun blot ville sprede hygge arbejdspladsen, når hun serverede cappuccino fuld af nervemedicin for sin kollega.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
