Hun var gidsel i fire år, og det kostede dyrt at få hende fri – nu har den 76-årige kvinde gjort Macron rasende

Ikke et øje var tørt, og præsident Emmanuel Macron var mødt op i egen person, da Sophie Pétronin i oktober 2020 kom hjem fra fire års fangenskab hos en islamistisk terrorgruppe. Men den 76-årige kvinde har tilsyneladende ikke fået nok.

Sophie Pétronin bliver omfavnet af familiemedlemmer efter hjemkomsten fra sit lange fangenskab, mens Frankrigs præsident Emmanuel Macron ser på. Arkivfoto: Gonzalo Fuentes/AFP/Ritzau Scanpix Gonzalo Fuentes

Det var ikke gratis. Den franske regering svor ganske vist, at den intet havde med sagen at gøre, da 200 jihadister – heriblandt flere terrorister – i oktober sidste år blev løsladt fra maliske fængsler.

Men timingen, kort før frigivelsen af Sophie Pétronin og tre andre gidsler, var næppe tilfældig.

Regeringens talsmand var da også alt andet end amused, da han onsdag bekræftede de seneste dages rygter om den 76-årige franske kvinde.

»Det er helt uansvarligt. Ikke blot hvad angår hendes egen sikkerhed men også vores soldaters. Lad mig minde om, at adskillige af dem har mistet livet under operationer for at befri gidsler,« lød det bistert fra Gabriel Attal.

For, ja, Sophie Pétronin har i adskillige måneder opholdt sig det urohærgede afrikanske land Mali, som hun under store omkostninger blev reddet ud af.

Ovenikøbet efter at hendes søn under fangenskabet flere gange beskyldte den franske regering for at »ofre« sin mor og ikke at gøre nok for at få hende fri.

Regeringstalsmanden var da heller ikke alene om at være forarget.

»200 jihadister blev frigivet for redde Madame Pétronin. Fjender af Frankrig kan igen gribe til våben mod soldater, der risikerer livet for vores sikkerhed,« rasede den højrenationale leder Marine Le Pen og tilføjede:

»Denne opførsel er ikke bare uansvarlig og utaknemmelig, den er også uforskammet og uværdig.«

Kaldte sine bortførere for »væbnet oprørsgruppe«

Sophie Pétronin opførte sig allerede usædvanligt, da hun 9. oktober sidste år blev modtaget af blandt andre præsident Emmanuel Macron i en militær lufthavn nær Paris.

Gruppen, der i december 2016 bortførte den daværende leder af en hjælpeorganisation i byen Gao, kalder sig Jama’at Nasr al-Islam wal Muslimin.

Den udgør al-Qaedas officielle underafdeling i Mali med adskillige terrorhandlinger på samvittigheden.

»Men jeg vil betegne dem som væbnede oprørsgrupper mod regimet,« sagde Sophie Pétronin, der under fangenskabet konverterede til islam, om sin bortførere gennem fire år.

Samtidig gjorde hun det angiveligt klart for sin familie, at hun under ingen omstændigheder ville bosætte sig i Schweiz sammen med sønnen Sébastian.

Maliske sikkerhedsstyrker gør klar til at gå i aktion under en serie af terrorangreb mod hoteller i hovedstaden Bamako i 2015. Et par af jihadisterne, der blev løsladt i forbindelse med frigivelsen af Sophie Pétronin, havde deltaget i de dødelige angreb. Reuters/Ritzau Scanpix

Hun ville tilbage til Mali, hvor hun har en adoptivdatter, hurtigst muligt. Nogle måneder senere gav sønnen efter og hjalp moderen med ulovligt at snige sig ind i det afrikanske land.

Hverken Frankrig eller Schweiz ville hjælpe hende med at få visum.

I stedet tog mor og søn i marts »på ferie« i Senegals hovedstad Dakar. Herfra fortsatte turen med bus ind i Mali.

»Schweizerne vidste udmærket, at hun var taget afsted. Og Frankrig og Mali vidste det også, fra det øjeblik hun dukkede op,« hævder journalisten Anthony Fouchard, der har skrevet en bog om Sophie Pétronins historie og er tæt på familien, til Le Monde.

»Jeg er jo bare taget hjem«

Men hvis det er rigtigt, hvorfor blev opholdet i Mali så først kendt syv måneder senere og på besynderlig vis, da de lokale myndigheder i weekenden efterlyste den 76-årige kvinde?

Det fortalte den vrede regeringstalsmand ikke under onsdagens pressemøde.

Men man har lov til at gætte på, at myndighederne i Paris føler sig en smule til grin efter at have sat himmel og jord i bevægelse for at redde en kvinde, hvorefter hun rejste direkte tilbage til farezonen.

Sophie Pétronin under en pressekonference i Bamako kort efter at være blevet sluppet fri 8. oktober 2020. Bag hende ses sønnen Sebastien Chadaud Pétronin. Arkivfoto: AFP/Ritzau Scanpix Stringer

Selv kan Sophie Pétronin ikke se, at hun skulle have gjort noget forkert, tværtimod.

»Hvorfor skulle det være uansvarligt? Jeg er jo bare taget hjem til mig selv,« siger den 76-årige kvinde over telefonen fra Malis hovedstad Bamako, hvor hun nu bor med sin adoptivdatter, til nyhedsbureauet AFP.

»Jeg opfører mig pænt, og jeg er lykkelig over at være tilbage. Jeg generer ikke nogen, og ingen generer mig,« tilføjer hun og opfordrer til, at man lader både hende og hendes familie være i fred.

Ifølge journalisten Anthony Fouchard har sønnen Sébastian, under trusler om at slå hånden af hende, tvunget sin mor til at blive i hovedstaden Bamako, hvor der er relativt roligt.

Hvilket hun også af andre grunde givetvis gør klogt i. For skulle Sophie Pétronin komme i nye problemer, skal hun næppe igen regne med hjælp fra sit land.

»Vi havde ovenikøbet sat hele apparatet i gang for, at hendes adoptivdatter kunne komme til Frankrig, så familien kunne blive genforenet. Men det satte Madame Pétronin selv en stopper for,« siger en regeringskilde bittert til Le Monde.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.