Hollandsk politiker sagde, at »koranen er gift« – nu er han (også) konverteret til islam
Joram van Klaveren satte sig for at skrive en kritisk bog om islam. Det endte med, at han konverterede.

Joram van Klaveren satte sig for at skrive en kritisk bog om islam. Det endte med, at han konverterede.

Geert Wilders' hollandske Frihedsparti (PVV) er kendt som et af Europas mest islamfjendske partier. Men nu har endnu et tidligere medlem af det højrenationale parti valgt at konvertere til islam.
Joram van Klaveren fortalte mandag til hollandsk radio, at han nu er muslim. Han er dermed den anden tidligere fremtrædende politiker fra PVV, der konverterer til islam, skriver mediet Politico.