Der er en følelse af nedsmeltning i Downing Street 10. Et ansvar går rundt uden ejermand, skylden leder efter sin krop. Magten har ikke noget at have sig selv i, og i et hjørne ligger den store, geniale plan, afsjælet og kaput.
Venner og fjender peger på én mand som ulykkens ophav og årsag. Han blev fremhævet og filmportrætteret som en moderne Machiavelli, og så viser han sig i virkeligheden at være en strateg fra Nettos hylder for spotvarer.