Har storhertuginden slået ansatte? Og hvem betaler egentlig regningerne for Luxembourgs storhertug?
Storhertugen af Luxembourg, Henri, er i modvind efter offentliggørelsen af en rapport bestilt af regeringen. Rapporten blotlægger et hof, hvor de ansatte er bange for at tale, og hvor mange er flygtet de seneste år – angiveligt på grund af storhertuginden, der kører de ansatte hårdt og anklages for at have slået flere. Og så ved ingen, hvor pengene til storhertugens forbrug reelt kommer fra. Nu vil premierministeren rydde op og sætte storhertugen uden for indflydelse.