Daniel Padial er efter alt at dømme et uforbederligt sexmonster.
Siden han begik sin første voldtægt som 14-årig, er han blevet dømt for 17 seksuelle overgreb. Hver gang chancen bød sig, er nye ofre blevet føjet til.
Og sådan vil det også gå denne gang, vurderer kriminalforsorgen. Alligevel er han nu igen på fri fod som den hidtil mest absurde konsekvens af en ny og »strengere« samtykkelov.
Mandag vandrede Daniel Padial ud gennem Ponent-fængslets port som en fri mand – lige ud i den catalanske by Lleidas gader, hvor han har begået sine forbrydelser.
Og fængselsmyndighederne i den østspanske region kunne ikke gøre andet end at advare politi og anklagemyndighed om risikoen for nye overgreb.
En række kurser og terapiforløb under voldtægtsmandens seneste, 14 år lange afsoning har været nyttesløse.
Hans ustyrlige impuls til at forgribe sig seksuelt på kvinder er så stærk som aldrig før, lyder vurderingen.
Det ændrer imidlertid ikke ved den juridiske kendsgerning, at Daniel Padial nu havde betalt sin gæld til samfundet, fastslog retten i Lleida i sin løsladelseskendelse.
Samt, at han ovenikøbet kunne gøre krav på et rask lille nedslag i sin straf.
Over 20 sexforbrydere på fri fod før tid
Berlingske fortalte i november om frygten for, at en nyvedtaget samtykkelov skulle komme til at virke stik mod sin hensigt.
Den såkaldte »kun et ja er et ja«-lov smeltede en mildere paragraf om »seksuelt misbrug« sammen med den strengere om »seksuel aggression«.
Men samtidig fusionerede den strafudmålingen. Og selvom rammen generelt blev sat op, er minimumsstraffen for »seksuel aggression« nu lavere end før.
Derfor kunne visse sexforbrydere søge om nedsættelse af den straf, de blev idømt efter den gamle lov, lød advarslerne.
De har vist at være fuldt berettigede.
Over 20 seksualforbrydere er som Daniel Padial blevet løsladt som direkte konsekvens af den – i teorien – strengere samtykkelov. Hele 300 har fået nedsat deres straf.
Trods massiv kritik Spaniens venstreorienterede koalitionsregering overvejer først nu, hvor skaden er sket, at vedtage ændringer, der kan lukke hullet i loven.
Forinden har ligestillingsminister Irene Montero fra rødgrønne Unidas Podemos stædigt afvist løsladelserne som udtryk for de spanske domstoles mandschauvinisme.
Også selvom jurister langt ind i hendes eget politiske bagland tog sig til hovedet.
»Hvis en lov har uønskede effekter, laver man den naturligvis om. Alt andet er udtryk for barnlig arrogance,« lød det eksempelvis fra den tidligere Madrid-borgmester Manuela Carmena.
Hvem har lyst til at blive det 18. offer?
Man kan indvende, at problemerne er midlertidige. Samt, at strafnedslagene som følge af samtykkeloven i de fleste tilfælde begrænser sig til måneder og ikke år.
Eksempelvis skulle Daniel Padial alligevel løslades til sommer efter at have siddet i fængsel siden 2008.
Men vil det være en trøst for den eller de kvinder, der med stor sandsynlighed bliver ofre for hans overgreb det kommende halve år?
Sidst serievoldtægtsmanden blev sluppet løs efter en dom, begik han ny kriminalitet efter få uger på fri fod. Det gik ud over to piger på henholdsvis 16 og 17 år.
På den baggrund kan det undre, at han overhovedet – kikset samtykkelov eller ej – bliver sluppet løs og oven i købet uden overvågning.
Men forvaringsdomme eksisterer ikke i Spanien. Og en lov, der gør det muligt at mandsopdække løsladte seksualforbrydere, blev først vedtaget efter Daniel Padials seneste dom.
Politibetjentene i Lleida må derfor nøjes med på diskret vis at være ekstra årvågne, siger kilder i selvstyrekorpset Mossos d'Esquadra til avisen La Vanguardia.
Imens står byens kvinder over for et djævelsk paradoks:
Kun et nyt seksuelt overgreb kan sende Daniel Padial tilbage i fængsel, om ikke på livstid så i hvert fald i en meget lang årrække.
Men ingen har i sagens natur lyst til at blive hans 18. offer.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
