Første gang, jeg så Gerhard Schröder, var i efteråret 1999.

Vi var begge nye i Berlin, han som Tysklands forbundskansler, jeg som korrespondent for Berlingske. Vi havde ikke så meget andet til fælles, men gennem den næste snes år krydsedes vore veje jævnligt. Han kan næppe huske det. En dansk korrespondent er noget nær nederst i fødekæden for en regeringschef.