Man ser det for sig. 83-årige Juan Carlos 1. kommer stavrende gennem det centrale Londons gader – støttet til den stok adskillige hofteoperationer tvinger ham til at bruge.
Da den spanske ekskonge beslutsomt nærmer sig adressen på Eaton Square i det eksklusive Belgravia-kvarter, bliver han stoppet af en »bobby« og måske oven i købet anholdt.
Scenen er grotesk og stærkt usandsynlig. Men forestillingen om, at den teoretisk kunne finde sted, udgør ikke desto mindre endnu et hak i tuden på Juan Carlos' efterhånden katastrofale image.
Tidligere på ugen kom det frem, at den dansk-tyske forretningskvinde Corinna Larsen i december sidste år lagde sag an mod ham ved Londons High Court.

Larsen, der tidligere kaldte sig Zu-Sayn Wittgenstein efter sin kurfyrstelige eksmand, hævder, at hun i årevis har været offer for chikane og trusler.
Og hun beder den britiske retsinstans om, at både ekskongen personligt og den spanske efterretningstjeneste bliver idømt et tilhold med forbud mod at bevæge sig tættere på hendes hjem end 150 meter.
Returkommissioner og skattesvig
Hvordan i alverden er Juan Carlos, der indtil for relativt få år siden endnu nød bred respekt for sin rolle under Spaniens svære overgang til demokrati efter Franco-diktaturet, havnet i så pinagtig en situation?
Corinna Larsen spiller, som Berlingske tidligere har beskrevet, en hovedrolle i den tidligere spanske konges deroute – som sengekammerat og, ikke mindst, som kontroversiel businesspartner.
Forholdet mellem dem blev offentligt kendt som et pikant tilbehør til skandalen om, hvordan Juan Carlos i 2012 – midt under Spaniens værste økonomiske krise i årtier – var taget til Botswana for at skyde elefanter.
Spaniernes forargelse over affæren var med til at overbevise kongen om det fornuftige i at abdicere og i 2014 overlade tronen til sin søn, Felipe 6. Siden er det gået slag i slag.
Et par år senere rejste en undersøgelsesdommer i Schweiz sigtelse mod Juan Carlos for at have modtaget en returkommission på 100 millioner dollar i forbindelse med byggeriet af en hurtigtogslinje i Saudi-Arabien.
En sag, hvis spanske forgreninger i august sidste år fik ekskongen til at gå i eksil i Abu Dhabi i et desperat forsøg på at udøve damage control.

Og som om det ikke alt sammen var nok, valgte han i begyndelsen af 2021 at efterbetale godt fem millioner euro for at undgå en tiltale for groft skattesvig i forbindelse med andre uregelmæssigheder.
Vil have »kærlighedsgave« tilbage
Ifølge Corinna Larsen handler chikanen mod hende da heller ikke kun om en bitter elskers forsmåede kærlighed – hun brød med ham efter elefantskandalen i Botswana – men nok så meget om de 100 millioner saudiske petrodollar.
Da en schweizisk bank i 2012 ikke længere vil have dem stående, overførte Juan Carlos pengene til en fond, som den dansk-tyske forretningskvinde havde oprettet i et skatteparadis.
Ifølge hende var det en »kærlighedsgave« og et plaster på såret for den skade, hendes omdømme havde lidt.
Men ekskongen havde tilsyneladende en noget anden opfattelse af transaktionen.
Og da Corinna Larsen nægtede at give ham adgang til pengene, begyndte han med hjælp fra blandt andre den daværende chef for den spanske efterretningstjeneste, CNI, at lægge pres på hende.

Den tidligere spionchef har erkendt, at han mødtes med forretningskvinden, men nægter at have truet eller ladet hende overvåge på ulovlig vis.
Hverken Juan Carlos selv eller hans advokater har foreløbig reageret på anklagerne.
Hvad gør Londons High Court?
Det er svært at forestille sig en britisk retsinstans give polititilhold til et andet lands tidligere statsoverhoved, som oven i købet ikke har bopæl i Storbritannien.
Eller for den sags skyld tage stilling til det krav om erstatning for svie og smerte, der også er en del af Corinna Larsens sagsanlæg, og som en dommer nu er i gang med at vurdere.
Retsforfølgelsen af Chiles eksdiktator Augusto Pinochet, der af spanske medier nævnes som fortilfælde, fandt sted i en helt anden situation, hvor det handlede om forbrydelser mod menneskeheden.
En forseelse, der trods alt ikke findes i Juan Carlos' efterhånden lange synderegister.

For Corinna Larsen, der selv er sigtet i sagen om de saudiske petrodollar, handler det givetvis også nok så meget om at lægge pres på ekskongen og flytte opmærksomheden over på hans angiveligt ulovlige overtalelsesmetoder.
Det første er under alle omstændigheder lykkedes og på et i forvejen kritisk tidspunkt for Juan Carlos.
Lukrative våbenhandler
For nylig kunne den spanske avis Público fortælle, at ekskongen fra 1978 og en årrække frem var involveret i våbenhandel.
Som hemmelig partner for forretningsmanden Manuel Prada og den berygtede saudiske våbenhandler Adnan Khashoggi fik Juan Carlos en bid af kagen, når Spanien solgte våben til lande som Marokko og Egypten.

Ifølge avisen var deres selskab Alkantara Iberian Exports også involveret i ikke-officielle og ulovlige transaktioner, og det skulle være via de lukrative våbenhandler, at den daværende konge grundlagde sin personlige formue.
Det er i forvejen en offentlig hemmelighed, at Juan Carlos og Manuel Prada i årene efter demokratiets genindførelse fik procenter i forbindelse med aftaler om import af saudisk olie.
En tvivlsom nebengeschäft for en konstitutionel monark, der imidlertid forvandler sig til et alvorligt kriminelt forhold, hvis Público-historien viser sig at holde vand.
I første omgang har en række af den spanske regerings støttepartier anmodet om, at der igangsættes en parlamentarisk undersøgelse af de nye beskyldninger.

Et i andre sammenhænge utænkeligt flertal henover midten, bestående af socialister og konservative, blokerer ganske vist rutinemæssigt for kulegravning af kongehusets forhold.
Men sagen minder – sammen med anklagerne fra Corinna Larsen – endnu en gang spanierne om Juan Carlos' alt andet end eksemplariske opførsel.
Ifølge kilder tæt på ekskongen havde han ellers planer om at vende tilbage fra sit eksil, ud fra en vurdering af at røgen var ved at have lagt sig. Det bliver næppe til noget foreløbig.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.