Hader hinanden som pesten i Europas mest polariserede samfund: »Skrid ud af landet med dig, kujon«

Tonen mellem spanske politikere var i forvejen mere hadefuld end i noget andet europæisk land. Men de seneste dages dødstrusler og fascismebeskyldninger op til regionalvalget i Madrid har skabt en farlig stemning, der minder om tiden før 1930ernes borgerkrig.

Bekymringen for et udbrud af politisk vold vokser i Madrid, hvor dødstrusler, fascismebeskyldninger og hadefuld retorik, der minder om tiden op til 1930ernes borgerkrig, fyger gennem luften op til næste tirsdags regionalvalg. Her står højre- og venstreekstreme grupper over for hinanden under et valgmøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stemningen var på kogepunktet, kort før radiostationen SERs debat mellem kandidaterne ved regionalvalget i Madrid skulle gå i gang.

Rocio Monasterio fra det højrenationale parti Vox havde forinden ikke blot nægtet klart at fordømme dødstrusler mod Podemos-lederen Pablo Iglesias. Hun havde også mere end antydet, at de var en konstruktion frit opfundet af regeringen.

»Hvis hun deltager, er det hvidvask af fascisme, det vil jeg ikke være med til,« sagde venstrefløjskandidaten og rejste sig, mens Monasterio fulgte ham ud af studiet med hånlige tilråb:

»Ja, skrid med dig, kujon. Forsvind helt ud af landet, det ville glæde millioner af spaniere.«

Kort efter udvandrede også repræsentanterne for de øvrige venstrefløjspartier, heriblandt premierminister Pedro Sánchez' PSOE, med besked om, at de ikke længere vil være i stue med Vox, og at samtlige debatter indtil valgdagen på tirsdag er aflyst.

»Nu står valget mellem fascisme og demokrati,« lyder den nye parole.

Giftig debat om covid

Allerede inden bølgen af dødstrusler mod ikke blot Iglesias men også flere andre ledende politikere begyndte i sidste uge, var stemningen eksplosiv i hovedstadsregionen.

Den konservative præsident, Isabel Díaz Ayuso, har under pandemien markedsført Madrid som en »coronafristad« med langt lempeligere restriktioner end resten af landet – for ikke at tale om resten af kontinentet.

Det har gjort hende populær i store dele af befolkningen men også ført til en giftig debat, hvor oppositionen har mindet om, at Madrid betaler sin frihed med markant flere coronadødsfald end i andre europæiske storbyer.

Madrid-regionens konservative præsident, Isabel Díaz Ayuso, dyrkes som en helgen i hovedstadens barer og restauranter, efter at hun under pandemien har givet dem lov til at holde mere og længere åbent end andre steder i landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix.

Midt i det hele har Vox, der bløder vælgere til »Spaniens kvindelige Trump«, for at komme til orde skruet voldsomt op for sin kampagne.

Partiets valgmøde i bydelen Vallecas, der er en venstreorienteret højborg, endte forleden med stenkast og gadekampe. Men først – ifølge den konservative avis ABCs kilder i politiet – efter, at partiets øverste leder, Santiago Abascal, havde provokeret demonstranterne.

Nægter at følge fransk og tysk eksempel

Det var med henvisning til den episode, at Rocio Monasterio forud for radiodebatten nægtede at tage klart afstand fra dødstruslerne mod Pablo Iglesias samt to socialistiske ministre.

Hun nøjedes i stedet med at fordømme »alle former for vold«. En formulering, der ligger snublende nær den, som ETAs politiske gren brugte i sine »fordømmelser« af den nu opløste baskiske terrororganisations attentater.

Intolerancen og dehumaniseringen går begge veje i spansk politik. Her desinficerer venstreekstreme fans af Rayo Vallecano indgangen til stadion, efter at Vox-ledere havde overværet en af klubbens kampe.

Heller ikke de konservative, der regerer Madrid med støtte fra Vox, har imidlertid været klare i mælet. Díaz Ayuso, der selv har modtaget dødstrusler i forbindelse med den seneste bølge, ser det som en del af gamet, som der ikke er nogen grund til at gå og klynke over.

Og hun har klart afvist venstrefløjens opfordring om at følge sine franske og tyske partikammeraters eksempel og isolere Vox politisk, ligesom de konservative i de to store EU-lande har gjort med Rassemblement national og Alternative für Deutschland.

Mere polariseret end USA

Uforsonligheden og den hadefulde tone mellem ikke blot repræsentanterne for de to yderfløje men også spanske politikere generelt er langt fra ny.

Samarbejde hen over midten har i årevis været stort set fraværende. Og selvom flere partier de seneste år har fået sæde i parlamentet, er fjendtligheden mellem de to ideologiske blokke fortsat med at vokse.

Amerikanske samfundsforskerne analyserede sig i en undersøgelse offentliggjort i 2019 frem til, at den politiske polarisering i Spanien er større end i noget andet vestligt land.

Som Trump-tilhængeres storm på Kongressen i begyndelsen af januar viste, ryster selv et solidt demokrati som det amerikanske i sin grundvold, når den politiske polarisering bliver for voldsom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix.

Danmark er nummer 15 ud af 20 lande, mens USA indtager ottendepladsen. Og januars storm på Kongressen i Washington, D.C. – der givetvis sendte USA længere op ad listen – viser, hvor galt det kan gå, når polariseringen blandt politikerne flytter fra medierne og ud på gaden.

Truer en ny borgerkrig?

Er Spanien, som nogle kommentatorer frygter efter de seneste dages eskalering, på vej ud i en situation som den, der i 1930erne førte landet ud i en lang og blodig borgerkrig?

Den spanske borgerkrig sluttede i 1939, da general Francisco Francos højreekstreme oprørere erobrede Barcelona, men 81 år senere er sårene endnu ikke lægt. Er den politiske polarisering forspillet til en ny civil konflikt? Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Historikeren José Álvarez Junco tror det ikke. For Spanien er ikke længere et ludfattigt og ekstremt ulige land, hvor militæret rutinemæssigt begår kup, mens en radikaliseret venstrefløj brænder kirker og myrder præster.

Men han er enig i, at den hadefulde tone og dehumaniseringen af politiske modstandere ligner til forveksling, og at retorikken lige som dengang kan fremprovokere ekstreme handlinger med uforudsigelige konsekvenser.

»I juli 1936 (da borgerkrigen brød ud. red.) var folk i gang med at planlægge deres sommerferie, og tre år senere var en halv million blevet dræbt,« skriver Álvarez Junco i en kronik og advarer politikerne:

»Hold op med at lege med ilden!«