Grænsen har hidtil været ubrydelig. Nu er den svenske bandekrig rykket ind i en ny blodig fase

Tre drab på få dage har rystet folk i Stockholm-området. Banderne ser nu ud til at slå hinandens pårørende ihjel. Frygten breder sig, mens politiet bønfaldes om at yde beskyttelse.

Det er kun et spørgsmål om tid, før flere pårørende til bandemedlemmer kommer til skade, mener den svenske krimireporter Diamant Salihu. Blåljusbilder/TT/Ritzau Scanpix

Klokken 00.11 natten til fredag ringede telefonen hos politiet i Stockholm.

En 50-årig mand var blevet skudt to gange i overkroppen, mens han stod i hoveddøren til sin villa i Tullinge, syd for Sveriges hovedstad.