Spanierne er ikke bange for at røre ved hinanden. Heller ikke blandt politikere. Så meget desto mere akavet virkede det, da Pedro Sánchez og Pablo Iglesias gav hinanden et knus for at besegle deres lynaftale om en koalition efter søndagens valg.
Billederne af sekvensen, der er blevet gransket som et tyndt straffespark i en »Clásico«, viser, hvordan den socialistiske premierminister i befippelse over Podemos-lederens tydeligvis ikke aftalte tilnærmelse kommer til stikke hånden ind under hans jakke.
Spaniens første røde kabinet siden 1930ernes republik er da heller ikke opstået af »kærlighed«. Når de to venstrefløjsledere, hvis elendige personlige kemi er velkendt, har kastet sig i armene på hinanden, er det af nød. Forklaringen er kort og har tre bogstaver: VOX.
Det højrenationale parti fordoblede søndag sit mandattal. Det er nu Spaniens tredjestørste. Og frygten for, at det skal opnå reel indflydelse, fjernede på færre end 48 timer de forhindringer, som siden det forrige valg i april stod i vejen for en aftale mellem Sánchez og Iglesias.
De to har ganske vist brug for støtte fra en række småpartier, mens i hvert fald nogle af de catalanske separatister skal undlade at stemme mod koalitionen. Men også de vil være skræmt af alternativet: en højreregering med VOX på sidelinjen.
Ingen italienske unoder
Alt tyder derfor på, at Europa får endnu en uortodoks og potentielt besværlig regering til samlingen. Her er, hvad vi ved om aftalen mellem Sánchez og Iglesias.
Økonomi og arbejdsmarked: Aftalen lægger, uden at nævne det direkte, op til et opgør med arbejdsmarkedsreformer, der bl.a. gør det lettere at fyre. Den garanterer prisregulering af pensioner og lover at »beskytte« den offentlige sektor. MEN det skal ske med »budgetmæssig ligevægt«
Forholdet til EU: Sánchez er supereuropæer, og selvom Iglesias er kritisk over for samarbejdets spilleregler, er han på ingen måde EU-skeptiker. Teksten refererer da også flere steder til »traditionelle europæiske værdier« som grundlag for aftalen.
Catalonien: Det er især fornyet ballade i den rebelske region, som har givet VOX vind i sejlene. Aftalen lægger op til dialog med separatisterne, som Iglesias er fortaler for. Men Sánchez har fået indføjet, at det skal ske »inden for grundlovens rammer«.
Fordeling af taburetter: Iglesias bliver vicepremierminister med ansvar for det sociale område. Også finansminister Nadia Calviño ventes imidlertid at få rang af løjtnant for Sánchez. Hun har en fortid som leder af EUs generaldirektorat for budget.
Skal man tro avisen El País' kilder i Kommissionen, giver Spaniens røde kabinet da heller ikke anledning til større bekymring i Bruxelles.
Dels er alternativet – fortsat politisk dødvande eller indflydelse til åbenlyst EU-skeptiske VOX – værre. Dels stoler man på, at Sánchez og Calviño vil være i stand til at forhindre »folkelige finanslove« og andre unoder efter italiensk forbillede.
Det vil vise sig, når den efter al sandsynlighed kommende regering som det første tager fat på næste års budget.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
