Genkender du manden på billedet? Fremover kan han blive Tysklands mest magtfulde politiker

De fik 11,5 procent af stemmerne ved det tyske valg. Og netop den andel kan vise sig at få stor betydning for tysk politik i de kommende år, da det liberale parti FDP står i en yderst attraktiv position: De er kongemagere.

Han er manden, der kan forme tysk politik de kommende år. Det resterende borgerlige Tyskland ser misundeligt til, mens Christian Lindner har ført sit parti frem til en meget fordelagtig position. Fold sammen
Læs mere
Foto: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han har ikke fyldt meget i den danske dækning af det tyske valg.

Alt imens fokus har været rettet mod de tre kanslerkandidater, Olaf Scholz, Annalena Baerbock og Armin Laschet, har 42-årige Christian Lindner bevæget sig uden om rampelyset.

Men det ændrer sig nu.

Med resultatet af det tyske valg, der giver en sejr til socialdemokratiske SPD og en lussing til den borgerlige union mellem CDU og CSU, står det mindre liberale parti Freie Demokratische Partei (FDP) pludselig i en ganske fordelagtig position.

Der er brug for deres mandater.

Hvis SPD og CDU/CSU fastholder, at de ikke vil fortsætte deres hidtidige regeringssamarbejde, er begge partier hver især afhængige af FDPs stemmer for at få magten.

Sammen med De Grønne er partiet havnet i den gunstige position, at de er endt som det tyske valgs kongemagere. De kan altså være med til at afgøre, om den kommende kansler kommer fra den socialdemokratiske fløj eller den borgerlige.

Og det er en position, som FDP vil udnytte til fulde.

Den irriterende lillebror

Hvis FDP bliver en del af den kommende regering, vil det langt fra være første gang. Tværtimod er positionen som tysk kongemager en ganske velkendt position for det lille liberale parti, der historisk har set sig selv som dem, de andre partier har brug for til at opnå magten.

Men sidst FDP var kongemagere, gik det helt galt.

Partiet gik i regering med Angela Merkel i 2009. Og det kom til at koste dem dyrt. Ved valget i 2013 måtte de se deres magt svinde ind til ingenting. Bogstavelig talt. Partiet røg ud af det tyske parlament, da de ikke fik nok stemmer til at komme over spærregrænsen på fem procent.

Det gjorde ondt på FDP at komme ud i kulden. Måske derfor hoppede de i sidste øjeblik fra i 2017, da CDU på ny skulle danne regering. Prisen havde sidst været for høj.

Siden har FDP med Christian Lindner i spidsen forsøgt at genrejse sig og finde tilbage til deres historiske position som kongemagere.

Og netop Christian Lindner tilskrives meget af æren for, at det nu er lykkedes, forklarer Tysklandskender Nora Sina, der har fulgt den tyske valgkamp for Altinget. Hun er til dagligt statskundskabsstuderende og opvokset i det tyske mindretal i Sønderjylland.

»FDP har en selvforståelse af, at de bør have meget indflydelse på trods af deres størrelse. Og det, at de nu er lykkedes med at komme tilbage i den position, får Christian Lindner meget af kreditten for,« siger Nora Sina.

»Folk føler, at han har fået partiet tilbage på rette kurs. Man har i mange år arbejdet for, at de igen skulle i regering. Det skulle han levere på. Og det har han gjort.«

Gårsdagens valg viser noget af det, Christian Lindner er lykkedes godt med: Han har fået de unge til at stemme på partiet. FDP er nu det parti, som er mest populær blandt de yngre vælgere.

»Det er lykkedes ham at forynge partiet. Hvor det før var ældre, rige mænd og erhvervsbosser, der stemte på FDP, er det nu de unge liberale. Hele stemningen omkring partiet er vendt,« forklarer Nora Sina.

Hvordan ser det resterende borgerlige Tyskland på FDP?

»De er den irriterende lillebror, som man på samme tid er afhængig af og misundelig på. Alt det, de andre borgerlige partier har forsøgt på, er FDP lykkedes med.«

Den store scene

Der er dog en ting, der kan spænde ben for FDP: Uenigheder med De Grønne.

For at partiet skal lykkedes med at opnå den fordelagtige position, hvor de kan presse enten SPD eller CDU/CSU til at gennemføre store dele af deres politik, er de nødt til at blive enige med De Grønne. Uden dem er der ikke mandater nok til at opnå flertal. Og så er alt tabt på jorden. Igen.

Alt tyder dog på, at de to partier vil sørge for at nå til enighed, vurderer Jørgen Møllekær, der er dansk-tysk chefredaktør på Flensborg Avis.

»Det er klogt for begge partier, hvis det kan lykkes for dem. Begge partier hungrer efter at komme op på den helt store scene. Det forbinder dem og øger motivationen, for at det skal lykkes.«

Og hvad siger De Grønne så?

Ved gårsdagens partilederrunde opfordrede Christian Lindner til, at De Grønne og FDP »taler sammen først«. Den taktik bakker Robert Habeck, som leder De Grønne sammen med kanslerkandidat Annalena Baerbock, også op om.

Til tyske NDR forklarer Robert Habeck, at det giver mening, at »partierne, der er længst fra hinanden i øjeblikket, ser, om de kan finde ud af det sammen.«

De Grønne og FDP skal blive enige om, hvorvidt de vil gå efter at samarbejde med SPD eller CDU/CSU.

Det er Jørgen Møllekærs vurdering, at FDP vil sætte det størst mulige politiske aftryk, hvis de går i regering med SPD og De Grønne.

»Deres indflydelse kan ende med at være langt større, end hvad vi her set i Danmark med De Radikale og Dansk Folkeparti.«

Han tror derfor, at partiet – ligesom kanslerkandidat fra SPD, Olaf Scholz, ønsker – vil gå efter en såkaldt »trafiklysregering«, opkaldt efter de mulige regeringspartiers farver hos SPD, FDP og De Grønne.

Den model bakker Nora Sina også op om. Det virker som den mest »logiske og fornuftige løsning, selvom alt stadig kan ske«:

»De kommer til at sætte et markant aftryk på den politik, der kommer, hvis de samarbejder med SPD. De kommer til at sælge sig selv så dyrt som overhovedet muligt, hvilket vil komme til syne i den politik, den kommende regering vil føre. Selvom deres bagland egentlig helst vil samarbejde med CDU, vil de i praksis få langt mere ud af at indgå i en regering med SPD.«

Et julemirakel?

SPD og CDU/CSU kan sammen sætte en kæp i hjulet for FDPs drømme om at komme i regering. Men chefredaktør Jørgen Møllekær vil »æde sin gamle hat«, hvis SPD og CDU/CSU igen skulle indgå et samarbejde, som endte med at være udfaldet i 2017.

»De kan i princippet fortsætte med en stor koalition, men det tror jeg ikke vil ske. Det vil blot være en fortsættelse af et i forvejen dysfunktionelt samarbejde. Da de valgte at samarbejde efter valget i 2017, var det den sidste mulige løsning. Det virker ikke sandsynligt, at de skulle ønske at fortsætte, men bare med rollerne byttet rundt,« siger Møllekær og tilføjer:

»SPD har fået momentum, hvorfor skulle de hjælpe CDU, der ligger ned?«

Hvordan og hvornår det hele ender, ved vi endnu ikke. Dog har flere af partilederne udtrykt, at de håber, en ny regering vil være klar inden jul.