Der skulle gå næsten fire måneder, men mandag eftermiddag udløste to EU-ambassadører fra Polen og Ungarn den unionskrise, som reelt har været ventet siden 21. juli.
På den overskyede sommerdag vedtog EUs 27 regeringschefer en historisk aftale, der på én gang sikrede EUs flerårige budget såvel som den historiske redningsfond, der skal sparke liv i de coronatrængte økonomier. Men midt i euforien og skåltalerne stod det også klart, at ét bestemt slagsmål var skubbet ned ad vejen: