Folketingsudvalg i sjælden kritik af regering: I holder os udenfor

Et flertal i Folketingets Europaudvalg kræver markant bedre inddragelse og samarbejde med regeringen i EU-politikken. I en sjælden skrivelse til statsministeren kritiseres det, at folketingsmedlemmerne ikke er blevet taget med på råd i en række sager i EU, hvilket svækker den parlamentariske kontrol. Det er en alvorlig sag, siger udvalgsformand.

Eva Kjer Hansen (V), formand for Europaudvalget. Den tidligere minister har ikke været tilfreds med den socialdemokratiske inddragelse af Europaudvalget i EU-beslutninger under coronakrisen.
Eva Kjer Hansen (V), formand for Europaudvalget. Den tidligere minister har ikke været tilfreds med den socialdemokratiske inddragelse af Europaudvalget i EU-beslutninger under coronakrisen. Thomas Lekfeldt

Et sælsomt arrangement udspillede sig mandag i Folketingets Europaudvalg, hvor intet mindre end fire ministre var troppet op.

Det hænder sjældent, at mere end én minister møder frem, og alligevel havde mandagens møde deltagelse af finansminister Nicolai Wammen, fødevareminister Mogens Jensen, sundhedsminister Magnus Heunicke og klimaminister Dan Jørgensen.