Først udsatte de os alle for Putins gashammer. Nu vil den tyske kansler sælge kritisk infrastruktur til kineserne

Magtfulde stemmer i Tyskland fraråder det på det kraftigste. Men lige meget hjælper det. Tysklands kansler fortsætter sin kontroversielle affære med Riget i Midten. Dermed gør han sit land sårbart over for potentiel kinesisk magtmisbrug, advarer eksperter. Og han går imod flere partnerlande, ikke mindst USA.

Det kinesiske rederi Cosco er en statsejet virksomhed med forbindelser til Folkets Befrielseshær. Nu vil det købe sig ind i havnen i Hamburg. Arkivfoto: Markus Scholz/DPA/Ritzau Scanpix Markus Scholz

Det er dem, der har bragt os alle i fedtefadet, så vi lige nu står over for en iskold vinter med varmeregninger fra helvede.

Tyskerne insisterede på at købe billig russisk gas og afviste kategorisk, at Putin kunne finde på at bruge gas som politisk våben.