Det ville være den definitive ydmygelse for manden, der indtil for relativt nylig endnu havde status af landsfader og beundret fødselshjælper ved Spaniens overgang fra højreekstremt diktatur til moderne demokrati.
Og rædselsscenariet truede med at blive virkelighed. Juan Carlos kunne blive tvunget til at løbe spidsrod mellem journalister fra hele kloden på vej ind i en retsbygning anklaget for groft skattesvig. Derfor hastede det med at få indgået en lokumsaftale.
Onsdag aften meddelte ekskongens advokater, at han havde overført 678.393 euro (godt fem millioner kroner) til det spanske skattevæsen for at bringe i det mindste den seneste af en række sager om økonomiske ulovligheder ud af verden.
På den måde kan han efter al sandsynlighed undgå en overhængende tiltale for groft skattesvig.
Beløbet indeholder både potentielle bøder og strafrenter for manglende skat af den halve million euro, som ekskongen i årene fra 2016 til 2018 modtog fra en mexicansk forretningsmand Allen Sanginés-Krause. Ifølge forretningsmanden i form af en gave og som udtryk for »venskab og beundring«.
Om Juan Carlos har gjort Sanginés-Krause tjenester for at blive genstand for hans generøse »beundring«, vides ikke, og dette er i første omgang også mindre vigtigt, for beløbet er stort nok til at rejse en straffesag, der kan udløse op til otte års fængsel.
Man kan imidlertid – bogstavelig talt – slippe for tiltale ved at betale, hvad man skylder. Det er det, den tidligere monark nu har gjort. Men det vil næppe frikende ham blandt de stadig flere kritikere af det spanske kongehus. Også fordi han med indbetalingen for første gang officielt indrømmer ulovligheder.
Restskat er »pebernødder«
Juan Carlos valgte i begyndelsen af august at forlade Spanien for at bosætte sig i Abu Dhabi. Det skete, efter at oplysninger i en anden og langt mere alvorlig efterforskning mod ham var blevet lækket til pressen.
Den schweiziske anklagemyndighed undersøger således, om de 65 millioner euro, som ekskongen i en periode havde stående på en bankkonto i Genève, stammer fra returkommissioner i forbindelse med byggeriet af en hurtigtogslinje i Saudi-Arabien.
Samtidig efterforsker den spanske højesteret sagen, der også omfatter ekskongens tidligere dansk-tyske elskerinde – forretningskvinden Corinna Larsen.
De angivelige ulovligheder er imidlertid begået før abdikationen i 2014, da Juan Carlos som monark var omfattet af total straffrihed. Der kan derfor næppe rejses tiltale mod ham i sagen på spansk grund.
»Det er pebernødder, som ekskongen nu betaler tilbage – ikke det store bytte, som han angivelig har røvet. For det er, hvad skattesvig handler om: at røve fra os spaniere, som betaler vores skat,« skriver Ignacio Escolar, der er chefredaktør for det indflydelsesrige webmedie Eldiario.es, og som opfordrer til, at Juan Carlos som minimum fratages sin status som »konge emeritus«.
Under alle omstændigheder skader skandalerne ikke kun ekskongen selv, men hele kongehusets fremtid. Ifølge en meningsmåling offentliggjort i september mener kun 27,9 procent af spanierne, at landets monarki fungerer fuldt tilfredsstillende, mens 34,9 procent ville stemme for at bevare det ved eventuel folkeafstemning.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
