Ifølge hende krævede han »fysisk« betaling for en tjeneste og endte med tvinge sig til sex. Ifølge ham var det hende, der førte an i løjerne. Men hvem der har ret i sagen om beskyldningerne mod Gérald Darmanin for voldtægt af en partifælle, er i denne sammenhæng mindre vigtigt.

Når feminister har »erklæret krig« mod Frankrigs nye indenrigsminister, er det som led i en værdikamp om demokratiske grundprincipper: Er enhver uskyldig, indtil det modsatte er bevist? Eller diskvalificerer anklager, når de handler om seksuelle overgreb, automatisk til visse politiske poster?

»Det her er et udtryk for en forbløffende grad af foragt. Vi står over for en klart antifeministisk regering,« rasede den socialistiske politiker og kvindesagsforkæmper Caroline de Hass over for Le Monde, da resultatet af en omfattende regeringsomdannelse først på måneden blev kendt.

Gérald Darmanin (yderst til højre) på besøg i Dijons politihovedkvarter sammen med premierminister Jean Castex. Overalt hvor den nye indenrigsminister kommer frem, bliver han mødt af demonstrationer.
Gérald Darmanin (yderst til højre) på besøg i Dijons politihovedkvarter sammen med premierminister Jean Castex. Overalt hvor den nye indenrigsminister kommer frem, bliver han mødt af demonstrationer. Philippe Desmazes/AFP/Ritzau Scanpix

Ikke blot havde præsident Emmanuel Macron og hans nye premierminister, Jean Castex, overladt ledelsen af justitsministeriet til en polemisk forsvarsadvokat, der blandt andet er kendt for sin kritik af #MeToo-bevægelsen.

Den hidtidige skatteminister, Gérald Darmanin, var også blevet forfremmet til den vigtige post som indenrigsminister. Til trods for at hans ellers henlagte voldtægtssag et par uger forinden var blevet genåbnet af en appelret.

»De to skal nu stå i spidsen for institutioner som politiet og retsvæsenet, der er helt centrale i bekæmpelsen af kønsrelateret vold. Det er fuldstændig vanvittigt,« klagede en anden fremtrædende feminist, Céline Piques, fra organisationen Osez le feminisme.

Protester som »uendelig sæbeopera«

Et par dage senere samlede protestdemonstrationer tusinder i Frankrigs store byer under paroler som »Un violeur a l'Interieur (en voldtægtsforbryder i indenrigsministeriet)« og med trusler om »ikke at stoppe, før han (Darmanin) forlader posten«. Og foreløbig holder de ord.

Protestaktionerne fortsætter under den nye ministers talrige rejser rundt i landet.

Demonstranter peger anklagende fingre ad Frankrigs nye »antifeministiske« regering ved en protest uden for rådhuset i Paris.
Demonstranter peger anklagende fingre ad Frankrigs nye »antifeministiske« regering ved en protest uden for rådhuset i Paris. Yoan Valat/EPA/Ritzau Scanpix

Samtidig bringer aviserne næsten dagligt kronikker, hvori hjemlige og internationale feminister som forfatterne Svetlana Aleksijevitj og Taslima Nasreen protesterer mod udnævnelsen som en »hån mod arven fra Simone de Beauvoir«, den franske feminist og filosof, og et »tilbageslag for kvindesagen« i hele verden.

»Det truer med at udvikle sig til en uendelig sæbeopera,« siger en anonym minister til nyhedsbureauet AFP, og også i regeringspartiet La République en Marche breder bekymringen sig for, at Emmanuel Macron har undervurderet en »særdeles sprængfarlig« sag.

Især fordi der er mindre end to år til næste valg, og fordi han som præsident, der – officielt – har kampen for ligestilling og mod seksuelle overgreb blandt sine vigtigste mærkesager.

Men hvorfor har Emmanuel Macron, der før har fyret regeringsmedlemmer for blot den mindste mistanke om uhæderlighed, taget chancen med udnævnelsen af Gérald Darmanin?

Hårdt brug for effektiv indenrigsminister

For det første havde han hårdt brug for en effektiv indenrigsminister. Forgængeren, Christophe Castaner, var slidt op af De Gule Vestes oprør og et dårligt forhold til politiets fagforeninger, og Gérald Darmanin er et naturligt valg.

Gérald Darmanin har forklaret, at han »som en ung mand« på blot 26 år ikke kunne sige nej, da en ti år ældre partikammerat lagde kraftigt an på ham i forbindelse med en tjeneste, hun havde brug for. Kvinden beskyldte ham senere for voldtægt og misbrug af sin magtposition i partiet.
Gérald Darmanin har forklaret, at han »som en ung mand« på blot 26 år ikke kunne sige nej, da en ti år ældre partikammerat lagde kraftigt an på ham i forbindelse med en tjeneste, hun havde brug for. Kvinden beskyldte ham senere for voldtægt og misbrug af sin magtposition i partiet. Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

Den blot 37-årige nordfranskmand er ikke alene et af Frankrigs største politiske talenter. Han signalerer også med sin fortid i det borgerlige parti Les Républicains øget fokus på lov og orden, der er vigtigt i bestræbelserne på at fastholde de vigtige centrumhøjrevælgere.

Emmanuel Macron kan også have vurderet voldtægtsanklagerne som ufarlige, fordi den nye minister i forvejen beklædte en vigtig post i regeringen, uden at det havde ført til nævneværdig debat.

At dømme efter det energiske forsvar af ikke blot Gérald Darmanin som person, men også retten til at udnævne ham, kan man imidlertid ikke udelukke, at Emmanuel Macron har kastet sig ud i værdikrigen med fuldt overlæg.

Nej til »meningsmagernes demokrati«

Under et af sine sjældne TV-interview i forbindelse med sidste uges nationaldag, Bastilledagen, forsvarede præsidenten i hvert fald sin beslutning med næb og klør.

Emmanuel Macron gestikulerer under et TV-interview, hvor han ikke blot forsvarer Gérald Darmanin personligt, men også retten til at udnævne ham på trods af voldtægtsanklagerne.
Emmanuel Macron gestikulerer under et TV-interview, hvor han ikke blot forsvarer Gérald Darmanin personligt, men også retten til at udnævne ham på trods af voldtægtsanklagerne. Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

Han havde, forklarede han, inden regeringsomdannelsen haft »en mandesnak« om sagen med Darmanin, der havde overbevist ham om sin version af begivenhederne:

Nemlig at den på »gerningstidspunktet« blot 26-årige politiker nærmest blev forført af kvinden, der var midt i 30erne. Samt at de seksuelle aktiviteter, der fandt sted i 2009, men først blev anmeldt i 2017, var fuldstændig frivillige.

Præsidenten mindede om, at sagen var blevet henlagt i flere omgange, og at appelretten havde beordret den genopdaget på grund af en procedurefejl.

»Samtidig er jeg, i min position (som statschef, red.), garant for princippet om, at enhver er uskyldig, indtil andet er bevist,« fastslog præsidenten og tilføjede:

»Jeg værdsætter den retfærdige kamp mod vold og for ligestilling mellem kønnene, men jeg værdsætter også de principper, der gør vores folkestyre stærkt, og som handler om ikke at lade sig styre af følelser, for så ender vi i et meningsmagernes demokrati.«

Indenrigsministeren er ikke »enhver«

Store ord på en i mere end én forstand brandvarm julidag, der imidlertid har fået kvalificeret svar på tiltale fra en uventet kant.

»Darmanin! Feministerne giver ikke slip på noget,« forsikrer en demonstrant under en protest i den vestfranske by Nantes.
»Darmanin! Feministerne giver ikke slip på noget,« forsikrer en demonstrant under en protest i den vestfranske by Nantes. Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Rachida Dati, der er tidligere dommer og justitsminister i Nicolas Sarkozys konservative regering, er en indenrigsminister ikke hvem som helst og slet ikke »enhver«, når han er genstand for en retslig undersøgelse.

»Hvem skal i givet fald indkalde ham til forhør? Det skal politiet. Han vil blive indkaldt af sine egne underordnede og forhørt af personer, hvis karriere afhænger af monsieur Darmanin,« siger den borgerlige politiker og tilslutter sig feministernes kritik:

»Han (Macron, red.) sender det værste signal til ofre for seksuelle overgreb, når han ikke ser noget til hinder for, at en mistænkt for voldtægt og sexchikane deltager i ledelsen af landet.«

Intet tyder imidlertid på, at hverken demonstrationer eller protestskrivelser vil få præsidenten til at ændre mening. Fortsættelse følger, når voldtægtssagen mod »Frankrigs overstrisser« – le premier flic de France, som indenrigsministeren kaldes i folkemunde – i løbet af de kommende måneder genoptages.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa