Selvom FNs flygtningeorganisation UNCHR foreløbig ikke har registreret tegn på masseflugt ud af Afghanistan efter Taleban-militsens magtovertagelse, advarer en række europæiske ledere allerede mod en gentagelse af krisen i 2015. Særligt i Østrig og Grækenland er tonen hård.
Emmanuel Macrons budskab i en tv-tale kort efter Kabuls fald og de kaotiske scener i den afghanske hovedstads lufthavn tidligere på ugen er typisk for reaktionen i en række europæiske lande.
Den franske præsident forsikrede ganske vist højtideligt, at Frankrig »vil leve op til sit ansvar og give beskyttelse til de mest truede (afghanere, red.)«. Men straks herefter tilføjede han:
»Europa må samtidig forberede sig på at beskytte sig mod omfattende irregulære strømme af migranter.«
Frygten for en gentagelse af den krise, der fremprovokeret af krigen i Syrien i 2015 rystede kontinentet i sin grundvold, er tydelig. Det samme er viljen til at undgå en ny »invasion«.
I Tyskland, hvor der er valg om blot en måned, er Angela Merkels konservative regering færdig med at mene, at »vi sagtens kan klare« at modtage hundredtusindvis af nye flygtninge.
I Frankrig, der vælger ny præsident til april, skal Macron, som det fremgår, heller ikke nyde noget. Heller ikke selvom han kritiseres for »grusomhed« helt ind i sit eget midterpartis rækker.
Og i enkelte af EUs mindre lande er retorikken mod den – indtil videre potentielle – afghanske flygtningestrøm direkte fjendtlig.
Østrig har eksempelvis skyndt sig at meddele, at man – trods den ekstremt usikre situation efter Talebans magtovertagelse – vil fortsætte med at gennemføre udvisninger af afviste asylsøgere.
»Vi fortsætter med at deportere afghanske statsborgere,« fastslog den konservative udenrigsminister, Alexander Schallenberg, forleden uden omsvøb.
Et lignende budskab lød umiddelbart fra flere andre EU-lande, heriblandt Danmark, men de er senere slået ind på en blødere kurs.
Et endnu mere uforsonligt budskab er kommet fra indenrigsminister Karl Nehammer. Til det tyske medie Welt har han sagt, at »der overhovedet ikke er nogen grund til, at en afghaner nu skal komme til Østrig«.
Udenrigsminister Schallenberg har dog tilføjet, at de afghanere, der er i fare, fordi de har samarbejdet med europæiske lande, skal hjælpes og ikke »vil blive ladt i stikken«.
Han ønsker – ligesom flere andre EU-ledere – at undersøge muligheden for at åbne repræsentationer i Afghanistans nabolande, som skal hjælpe med at håndtere flygtninge.
Både i Østrig og Tyskland er den politiske debat præget af, at landene modtog mange asylsøgere fra den store flygtningestrøm til Europa i 2015.
Men selvom den ene tyske politiker efter den anden understreger, at man bør have lært af erfaringerne og skal »undgå et nyt 2015«, er debatten dog noget anderledes end i nabolandet.
Kansler Merkel har gjort det klart, at omkring 10.000 afghanere, der har arbejdet for Tyskland, har ret til særlig beskyttelse, og det tyske forsvar har indsat flere hundrede specialstyrker til at bistå evakueringsoperationen i Kabuls lufthavn.
Samtidig har de tyske delstatsregeringer uanset partifarver erklæret sig parate til at modtage afghanske flygtninge.
I Nordrhein-Westfalen, hvor Merkels efterfølger som kanslerkandidat, Armin Laschet, er ministerpræsident, forbereder man ifølge det tyske nyhedsbureau DPA sig på at modtage 1.800 flygtninge, heriblandt 1.000 kvindelige aktivister.
Blandt de sydeuropæiske lande, der ligger i frontlinjen, hvis en ny flygtningebølge rammer kontinentet, har især Grækenland markeret sig.
Den konservative regering i Athen fastholder, ligesom den østrigske, at den vil fortsætte med at udvise afviste afghanske asylansøgere.
De kan, lyder det, forføje sig til Tyrkiet, som er et »sikkert sted«. Det er dog endnu ikke lykkedes at få myndighederne i nabolandet at tage imod dem.
Den græske regering peger på, at landet allerede huser 40.000 afghanere, og advarer de øvrige EU-lande, at det ikke igen – som under krisen 2015 – vil agere som »modtagecenter« for hele Den Europæiske Union.
Men bliver det overhovedet aktuelt? Kommer »ulven«, eller tager de europæiske politikere sorgerne på forskud – for en sikkerheds skyld?
»Siden årets begyndelse har over en halv million måttet flygte internt i landet. Men i øjeblikket og indtil nu har vi ikke set de store bevægelser ud af Afghanistan,« siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR i de nordiske lande.
FNs flygtningeorganisation har i samme periode »kun« registreret 5.000 nye afghanske flygtninge i nabolandene.
Men det kan, understreger Elisabeth Arnsdorf Haslund, i sagens natur hurtigt ændre sig.
Både Afghanistans nabolande og Tyrkiet, der vil være den korteste vej mod Europa, har da også optrappet beredskabet ved deres grænser af frygt for en flygtningebølge.
»Usikkerheden i Afghanistan vil givetvis sætte gang i et exodus, og de europæiske lande gør klogt i at handle hurtigt,« vurderer Christopher Hein, der forsker i migration ved Luiss-universitetet i Rom, til The Guardian.
