EU tilfører faktatjekkere flere penge – men Rusland holder pause fra de falske nyheder

Der var frygt for, at det forestående EP-valg ville være et mål for store mængder russisk propaganda. Men både meldingen fra store IT-koncerner samt en ny undersøgelse fra Oxford University viser, at desinformationskrigen fra øst holder pause.

I Danmark har regeringen og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderet at Danmark er i risikozonen for at blive offer for russsk desinformation i forbindelse med valg. På EU-plan opgraderes værnene mod truslen. Men russernes troldehær lader til at være gået på ferie. Fold sammen
Læs mere
Foto: SPUTNIK

Europaparlamentsvalget er over os, og bevågenheden over for indblanding udefra er på sit højeste. Både på EU-plan og herhjemme er frygten for bevidst plantet desinformation reel.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sagde i et interview til Berlingske i starten af maj, at »Russerne er fænomenale til på den korte bane at benytte sig af ting, der sker, for at skabe splid andre steder«.

Mellem informationer og tal i medierne, kan der let snige sig forkerte eller deciderede falske oplysninger ind. Desinformation som ved vilje skal mudre eller ændre den offentlige debat og måske påvirke dit kryds på stemmesedlen.

I EU blev bekymringen for påvirkning udefra så stor, at man I 2015 oprettede taskforcen East Stratcom, der ligger under EUs udenrigstjeneste. East Stratcom har til formål at »analysere, adressere og reagerere på misinformation fra eksterne aktører« med hovedfokus på Rusland.

Men mens EU sætter ekstra ressourcer ind på at mane desinformation og falske nyheder i jorden, peger flere aktører på, at der er længere mellem de samfundsomstyrtende desinformationskampagner, end der har været.

Ifølge Financial Times rapporterer både Facebook, Twitter og Google om en pause i desinformationskrigen på trods af, at Facebooks ansvarlige for misinformation i Facebook-nyhedsfeedet, Tessa Lyons, har givet udtryk for, at koncernen havde forventet en stigning i desinformation op til valget. Og nu har Oxford Universitet publiceret en undersøgelse, der bekræfter denne påstand.

Også East Stratcom selv tilkendegiver i et nyhedsbrev fra 23. maj, at »det observerede niveau af desinformation og manipuleret onlineaktivitet har været (...) normalt.«

Den udmelding kommer bag på Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker og ekspert i desinformation ved DIIS.

»Ja, det overrasker. Men skal man lede efter en forklaring, kan man måske sige, at det blandt andet er på grund af det her beredskab. Men det er jo svært at forklare, at noget ikke sker. Er det fordi vi markerer, at vi er opmærksomme på det og og eventuelt også straffer det, eller er det fordi, der egentlig ikke har været nogle intentioner om at gøre det?«

»Vi er ikke internetpolitiet«

Når desinformation rammer, puster det til fordommene om bestemte befolkningsgrupper, tilslører begivenheder eller påvirker meninger. Og det kan i værste tilfælde skade demokratiet.

»Formålet med at sprede desinformation er at destabilisere samfundet og destabilisere tilliden til systemet,« forklarer Johannes Bahrke, talsperson i EU for digital omstilling.

I starten af 2019 fik EU-taskforcen tilført ekstra midler til arbejdet med desinformation rettet mod EU-landene, og en handleplan, der blev fremlagt i december 2018, skærper bevågenheden op til europaparlamentsvalget.

»Vi (East Stratcom, red.) er ikke internetpolitiet. Vi kan, og vi vil ikke være det. Vi vil, at internettet skal være frit for mennesker til at udtrykke, hvad de tænker og tror på. Men det er vigtigt, at de beslutninger, de tager, er baseret på fakta,« forklarer Johannes Bahrke.

Berlingske har også bedt East Stratcom om en kommentar til det nuværende lavvande i mængden af desinformation. Her lyder meldingen fra Johannes Bahrke på e-mail:

»Jeg har ingen specifikke kommentarer til individuelle rapporter, men mere generelt er det for tidligt at drage konklusioner.«

Indtil videre har East Stratcom på sin hjemmeside listet over 770 eksempler på desinformation i år. I alt har taskforcen samlet omkring 5.500 eksempler på desinformation siden 1. januar 2015.

Det er uvist, hvor stort et omfang de russiske desinformationskampagner reelt har, men på East Stratcoms hjemmeside anslås det, at Kreml har et mediebudget på en milliard euro.

Når rumvæsner er en del af strategien

Men hvad har taskforcen så gravet op indtil nu? Af nyere eksempler kan nævnes en stor mængde teorier i russiske medier om, hvad der var årsag til branden i Notre Dame.

Her bliver branden hovedsageligt betragtet som påsat, og gerningsmændene er alt lige fra satanister, efterretningstjenesten og sågar rumvæsner. Flere af de mange konspirationsteorier er leveret af det statskontrollerede russiske medie Sputnik.

Både Johannes Bahrke og Flemming Splidsboel Hansen er enige om, at overfloden af ofte modstridende falske historier er en klar strategi.

»Formålet er at oversvømme markedet og skabe forvirring. Der tager man udgangspunkt i det, man kalder en ekstrem perspektivisme, hvor man siger, at det her er bare ét perspektiv på det. Vi siger ikke, at noget af det er det rigtige, men det kunne måske være det,« siger Flemming Splidsboel Hansen og tilføjer:

»Det betyder ikke noget, at de forskellige historier er inkompatible. Det, der er afgørende, er, at det oversvømmer nyhedsmarkedet, og at der ikke er nogen, der retter lyset mod Rusland.«